Svar:

Udtrykket logik for burhøns, der bruges ”om noget der er yderst let at forstå” ((Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004)), er tilsyneladende dukket op i løbet af 1980’erne. Logik for burhøns står således i tredje udgave af Politikens Slangordbog fra 1989, hvor ”logik for agerhøns/burhøns/bæltedyr/kyllinger/perlehøns/spædbørn (osv.)” nævnes. Allerede i første udgave af Politikens Slangordbog (1982) optræder ”logik for agerhøns/bæltedyr/perlehøns/spædbørn (osv.)”. Man kan dog næppe slutte at udtrykket med agerhøns er det ældste fordi det forekommer i 1982-udgaven. Brugen af ”osv.” antyder nemlig at udtrykket også i 1982 kunne forekomme med andet end ”agerhøns”, ”bæltedyr”, ”perlehøns” og ”spædbørn”. Ordet burhøne stammer ifølge Pia Jarvads Nye ord 1955-1998 (1999) fra 1976, og det er derfor ikke umuligt at udtrykket allerede er blevet knyttet til burhøns i begyndelsen af 80’erne.

Uddybning:

Hvad enten det var det ene eller det andet udtryk der opstod først, fremgår det af opslagene i de to slangordbøger at logik for burhøns og logik for agerhøns begge er varianter af udtrykket logik for x, hvor en række forskellige elementer kan sættes ind i stedet for x. Logik for x, i betydningen at noget er indlysende, bruges også i dag og varieres fortsat på mere eller mindre fantasifulde måder. En søgning i avisdatabasen InfoMedia, i tekster fra 2004 til begyndelsen af maj 2006, viser at udtrykket nu til dags oftest forekommer med perlehøns (65 forekomster) og burhøns (61 forekomster), mens udtrykket kun er knyttet til agerhøns i tre tilfælde i perioden. I det hele taget forbindes udtrykket oftest med høns, således knyttes det i ca. 135 tilfælde til forskellige typer høns i artiklerne fra perioden 2004-2006. I nogle af forekomsterne udvides beskrivelsen af den valgte hønseart på forskellig vis: “Det er logik for dværghøns med hornbriller, at man i en sådan forsamling [Folketinget] ikke kan have kriminelle elementer .. (Vejle Amts Folkeblad 20.10.2004)” “så længe vi alle drømmer på californisk, er det logik for selv influenzaramte burhøns, hvis ideologi [der] styrer den her klode (Politiken 25.4.2006)”

I øvrigt varieres udtrykket med både andre fuglearter og genstande, fx havmåger og sprællemænd som i de følgende eksempler: “[Bjarne Riis om en cykelrytter som han har ladet forlade sit hold før kontraktens udløb]: ”Det er vel både fordi, jeg er skuffet, og fordi jeg ikke vil bygge videre på ham. Det er nok specielt fordi, jeg ikke gider bruge kræfter på en mand, der alligevel skal flytte. Det er logik for havmåger” (BT 22.10.2005)” “Den nye ånd er spiritualitet: Evnen til at integrere det indre og det ydre til en helhed. På en måde er det logik for sprællemænd, at velfungerende organisationer kræver et højere bevidsthedsniveau. For der spildes så utrolig mange penge på sladder .. og hvad folk ellers fordriver arbejdstiden med på grund af manglende selvledelse (Berlingske Tidende 5.5.2004)”

I nogle tilfælde er variationen af udtrykket knyttet til det emne der behandles. Det gælder fx i det følgende citat fra en tekst om den tidligere landsholdsmålmand Nils Jensen: “Og med hans mageløse loyalitet over for sin gamle klub burde han være selvskreven på æresvæggen. Det er logik for hjørneflag, at han holder reception i sit ”hjem”, KB Hallens pejsesal kl. 14-18 juledag (Berlingske Tidende 24.12.2005)”

Det karakteriserer de forskellige variationer over udtrykket at de ikke tilføjer noget til udtrykkets mening. Hvad enten man taler om at noget er logik for dværghøns med hornbriller eller sprællemænd, postulerer man nemlig at noget er indlysende. Udtrykket synes imidlertid at fungere som en anledning til at opvise en vis stilistisk kreativitet. Ved at supplere beskrivelsen af de, i hvert fald på nuværende tidspunkt, konventionelle perle- eller burhøns eller helt erstatte dem med noget andet, fx havmåger, hjørneflag eller sprællemænd, kan man søge at markere sig som en − mere eller mindre − kreativ sprogbruger.