Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • for el. foer

    Hvordan skrives ordet [fo’r] når det bruges om fx foret i en frakke. Skrives det med oe, foer, eller kun med o, for?

  • forbrugslånsvirksomhed eller forbrugslånevirksomhed

    Jeg er i tvivl om det hedder forbrugslånsvirksomhed eller forbrugslånevirksomhed.

  • Folkemødet eller folkemødet?

    Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

  • flere end el. mere end

    Hedder det flere end eller mere end i følgende sætninger:Flere/mere end 10 andelshavere har klaget til bestyrelsen

  • flegne og flejne

    I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer det egentlig af, og er det bare os der bruger det? Jeg er også i tvivl om stavemåden.

  • fintek eller fintech

    Skal vi skrive fintek eller fintech?

  • fikstur, fixtur

    Skal man skrive fikstur eller fixtur?

  • fejstig, feisty

    Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder bruge ordet fejstig som var det et gammelt dansk ord, og ikke lånt fra engelsk. Kan ordet være jysk, og kan fejstig dermed være en god, dansk skrivemåde?

  • fairtrade

    Skal fairtrade i ét eller to ord?

  • et “modernet” hus

    Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?

  • er sprognævnsdefinitioner officielle

    Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?

  • er du, eller én, du kender, digital junkie

    Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?

  • en ting er sikker; en ting er sikkert

    Hedder det en ting er sikker eller en ting er sikkert? Skal der med andre ord -t på sikker eller ej? Det hedder jo godt nok en sikker ting, men jeg synes alligevel det lyder bedre med sikkert i den pågældende sætning.

  • en søsken

    Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), og det betyder vel at det (kun) er et flertalsord. Men hvad hedder så “én søsk….” i en tekst om børn i al almindelighed?

  • en om’er el. en ommer (NfS)

    I en ølreklame på tv bliver en uduelig reklamemand gang på gang sat på plads af sin chef med ordene Det er en OM’er. Der er i hvert fald sådan der står på skærmen, men er det egentlig den korrekte stavemåde?

  • endelsen -ur

    hvad betyder endelsen -ur i ord som kultur, kandidatur og lignende?

  • element el. batteri

    Min kollega og jeg diskuterer ofte sproglige spørgsmål, og nu er vi kommet i tvivl om der er forskel på et element og et batteri. Det vil glæde os meget hvis Dansk Sprognævn vil svare på det.

  • ekspandat

    Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?

  • distributiv singularis, fordelingsental

    Vi hænger med hovedet. Er det korrekt, eller er det bedre med pluralis: Vi hænger med hovederne?

  • de unge (mennesker)

    Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk som så vil tro at det handler om for eksempel de unge katte? Jeg hader unge mennesker. Er jeg mærkelig?