Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • verber dannet af substantiver

    Hvad kaldes verber der er dannet af substantiver?

  • velvære

    Jeg er i tvivl om om det hedder ren eller rent velvære.

  • ved dødsfald

    I forbindelse med min fars død blev jeg klar over at der er forskel på begravelse og bisættelse. Men hvilken? Hedder det jordpåkastelse når man begraves med hele sit legeme? Og navnlig: Hvad hedder det når man sætter en urne ned i et gravsted?

  • integrerede ord

    Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder integrerede ord – dvs. fremmedord eller andre svære ord som man kender hvis man er blevet integreret i Danmark. Er det et udtryk som Sprognævnet kender?

  • instagramme

    Kan man forestille sig at verbet at instagramme bliver optaget i Retskrivningsordbogen?

  • imperativ på -dr: bladr

    Kan man bruge imperativen af verbet bladre (bladr)?

  • ikke have mange brikker at flytte rundt med

    Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?

  • håndlavet eller håndlavede

    Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?

  • hvem som subjekt

    Jeg underviser i dansk som andetsprog og vil gerne kunne give en kursist et godt svar på et spørgsmål om brugen af hvem. I sætningen hvem ser hun på stranden er hvem objekt, i sætningen hvem ser hende på stranden er hvem subjekt, og det er mærkeligt at hvem, som er en gammel akkusativ, bliver brugt i begge funktioner. Det er især svært at finde noget i grammatikbøgerne om at man godt kan bruge hvem som subjekt.

  • hvad kaldes ord som jeep

    Findes der en betegnelse for ord som jeep, Esso og Esselte?

  • hun ser ked ud af det

    Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?

  • gå med døren, gå med en dør

    Jeg er stødt på udtrykket at gå med døren hos Piet Hein, men kan ikke finde ud af hvad det betyder. Kan I hjælpe mig?

  • GPS eller gps (NfS)

    Skrives forkortelserne gps og lcd(-skærm, -display) med store eller små bogstaver?

  • GPS el. gps

    Skrives forkortelserne gps og lcd(-skærm) med store eller små bogstaver?

  • geocashing, geocatching el. geocaching

    Hedder det geocashing, geocatching eller geocaching? Er det ene mere rigtigt end det andet?

  • ganske vist

    Jeg har boet i udlandet en del år, men har søgt at holde mit danske ved lige, og jeg var ked af at jeg var den eneste deltager i en oversættelsesøvelse der fandt placeringen af ganske vist en anelse forkert i følgende sætning oversat fra engelsk: Det kunne ingen ganske vist se dagen derpå. Jeg ville have oversat den ukendte originaltekst til: Det var der ganske vist ingen der kunne se dagen derpå.

  • funktionalitet

    Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads – inden for edb-branchen – oplever at ordet hyppigt bruges – og tilsyneladende ukritisk og ubevidst. Konkret forestiller jeg mig at ordet virkemåde i vid udstrækning dækker det der menes med det nye ord funktionalitet, men det vil være interessant for mig at vide hvad I mener herom.

  • forperson

    Er der regler for om man skal bruge formand, forkvinde eller forperson? Jeg er ansat i en offentlig institution.

  • formuleret creme

    Er der noget der hedder formuleret creme?

  • forholdsvis og uforholdsvis

    Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange timer på arbejdet og de brugte forholdsvist mange timer på arbejdet – altså både med og uden -t på forholdsvis?