Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • nedbryde

    I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen “nedbrydes på medarbejderniveau”. Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg studser lidt hver gang. Ordet nedbryde betyder i min verden ’ødelægge’.

  • neandertalerknogler el. neandertalknogler

    Hedder det neandertalerknogler eller neandertalknogler?

  • minuttal: i el. på

    Hedder det Toget kører i el. på el. ved minuttal 00, 20 og 40?

  • metamorfosisk el. metamorfisk

    Jeg skal bruge et adjektiv til metamorfose. Jeg har set metamorfosisk og metamorforisk. Hvilken er korrekt?

  • ment til at være

    Er ment til at være en anglicisme? Fx … så du kan blive det menneske, som du er ment til at være.

  • medarbejder el. kollega

    Er en medarbejder og en kollega det samme?

  • ligge el. lægge

    Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det frakken hang på bøjlen eller frakken hængte på bøjlen?

  • kvarter

    Hvorfor hedder det i flertal kvarter – kvarterene om tiden, men frikvarterer – frikvartererne?

  • kommentere på

    Kan man “kommentere på noget”? eller bare “kommentere”?

  • komme eller være i vælten

    Jeg mener at udtrykket at komme eller være i vælten bruges om nogen eller noget der omtales meget og er på mode – og dermed er et positivt udtryk. Imidlertid synes jeg oftere og oftere at jeg ser udtrykket brugt i en negativ betydning. Kan det være rigtigt?

  • komma foran hvor

    Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: “I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter prøverne kan finde på at kaste sig over søde sager.”

  • kolon ifm. spørgsmålstegn

    Kan man bruge spørgsmålstegn efterfulgt af kolon? Fx sådan her:

  • kold tyrker

    Vi vil gerne have jeres hjælp omkring udtrykket en kold tyrker. Hvorfra stammer udtrykket? Har det andre betydninger end den gængse? Kan man bruge udtrykket i et foredrag der skal holdes i et offentligt forum, uden at fornærme nogen?

  • kendis

    I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?

  • kánon sb., kanón sb. – kanó adj.

    I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og livsværker) som enhver dansker hævdes at burde kende. Er der nogen sproglig forbindelse mellem disse kánoner og de kanóner der anvendes i krig, eller er det tilfældigt at ordene ligner hinanden?

  • kaizen

    Skal kaizen og sammensætninger, fx kaizentavle, med stort?

  • j-dag, J-dag, p-dag, P-dag

    Bør j-dag ikke følge p-dag og derfor skrives med lille j?

  • janteloven

    Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og Norden, hvordan kunne man så forklare begrebet for en udlænding?

  • i øjenhøjde

    Hvad er det at være i øjenhøjde?

  • -ion el. -ing

    Ordet adoption kender vi, men kan man også tale om adoptering? Hvad er forskellen?