Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • Nordhavn(en) og Sydhavn(en)

    Kan I forklare hvorfor man kalder det Nordhavn (altså ubestemt ental), men Sydhavnen (bestemt ental)?

  • nebre; næbre

    Jeg bruger ofte ordet “nebre” i et eksempel som “jeg nebrer min potteplanter”. Hvad betyder ordet egentlig?

  • navne på uddannelser

    Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede egentlig at det skulle skrives med lille, men jeg synes at jeg ser det skrevet med stort flere og flere steder. Hvad er det rigtige?

  • narrativ, genus

    Alle steder jeg finder ordet narrativ, skriver man et narrativ, men i Retskrivningsordbogen står der at det er en narrativ. Hvordan kan det være?

  • må jeg få en til is?

    Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu har jeg også hørt voksne sige fx ”vil du have en til kage?” i stedet for ”vil du have en kage til?” Er det mig der er helt galt på den?

  • mobilhome

    Hvilket køn (genus) er ordet mobilhome? Og hvordan bøjes det?

  • melde ud

    Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?

  • med hiv og sving

    For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. Begge definitioner stammede fra Politikens Nudansk Ordbog – og de var hinandens diametrale modsætninger! I 15. udgave fra 1992 står der at med hiv og sving betyder ‘med liv og lyst’, men i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog fra 1996 er betydningen angivet til ‘lige akkurat og efter meget besvær’. Har I nogen forklaring på det?!

  • marokkopude el. rokokopude (NfS)

    Vi er nogle kolleger der har en lille sag vi gerne vil have afgjort: Den runde læderpude mange har stående i deres stuer, hedder den en marokkopude eller en rokokopude? Vi er delt i to lige store lejre.

  • mainstreaming

    Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.

  • litiumionbatteri

    Skal man skrive litiumionbatteri eller litium-ion-batteri? Jeg hælder selv mest til den første skrivemåde, men ser ofte den sidste. Hvad er rigtigt?

  • linje el. linie

    Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?

  • lille halv time

    Betyder en lille halv time mere eller mindre end en halv time?

  • lige over eller ligeover

    Jeg er i tvivl om hvornår lige over skal skrives i ét ord, og hvornår det skal skrives i to ord. Skal vi fx skrive kør ligeover eller kør lige over? Og skal vi skrive kagen skal deles ligeover eller kagen skal deles lige over?

  • kærlighed til bearnaise

    Hedder det: Bearnaise har været vores store kærlighed i mange år, eller skal det være: Bearnaise har haft vores store kærlighed i mange år?

  • kære

    Jeg sætter punktum efter Kære NN i breve, men har fået at vide af en kollega at det er forkert. Hvad siger Sprognævnet?

  • kongruensbøjning eller ej

    Hvilken sætning er rigtig: Parret er fortrøstningsfulde og indstillet på … eller Parret er fortrøstningsfuldt og indstillet på …?

  • kommitteret

    Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller kan det kun bruges om offentlige stillinger?

  • komma ved udråb

    Skal der være komma foran Carl i sætningen “Det må man ikke, vel (,) Carl?”

  • komma i sætningsknude

    I en artikel i Politiken så jeg følgende kommatering: Det, synes jeg faktisk, er okay præcist formuleret. Er det korrekt kommateret?