Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • jo flere(,) der kommer, desto flere penge tjener vi

    Hvordan kommateres der ifm. jo flere(,) der … o.l.

  • jegs i stedet for min

    Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & Monopolet hvor en ung kvinde ringer ind med et dilemma der angår hendes forestående bryllup. Kvinden der ringer, siger noget i retning af Jeg har altid forestillet mig min mand og jegs bryllup…. For nylig så jeg genudsendelsen af showet Rune Klan Går Large, hvor han to gange siger Min far og jegs livret er flæskesteg. Konstruktionen er altså at hvis to personer hvoraf jeg er den anden, skal sættes i genitiv, så kommer der et genitivs -s på jeg, selvom det korrekte jo ville være at brugt min eller mit.

  • jakker og frakker

    Hvad er forskellen på frakker og jakker?

  • i.t.d.e.ø.

    Hvad betyder forkortelsen i.t.d.e.ø.?

  • interessent

    I en rapport fra en studerende har jeg set ordet interessent brugt i betydningen ‘sådanne som har interesse i en sag’. Er det en korrekt anvendelse af dette ord?

  • indre by eller Indre By

    Må Indre By skrives med store begyndelsesbogstaver?

  • indbyggere i Belarus

    Undenrigsministeriet har meldt ud, at man fremover vil anvende navnebetegnelsen Belarus i stedet for Hviderusland.

  • iBog el. i-bog

    Jeg skal skrive en artikel om i-bøger fra forlaget Systime. De skriver iBog og har registreret det som varemærke. Skal jeg skrive det på samme måde som Systime gør?

  • hånden på kogepladen

    Kommer udtrykket hånden på kogepladen eller hænderne på kogepladen fra rocker- eller bandemiljøet?

  • hvornår eller hvad tid

    Kan man godt sige hvad tid i stedet for hvornår? Og er det noget nyt at bruge hvad tid?

  • Hvad hedder vi andre i genitiv?

    Artikel i NfS

  • hos/ved/til; hos/ved tandlægen

    Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin søn?

  • hindbær og brombær

    Hvad betyder førsteleddene hind- og brom- i hindbær og brombær, og hvor kommer de fra?

  • hen, kønsneutralt pronomen

    Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne fungere – med bøjningen hæn – hæm – hæns.

  • halv(t) … halv(t)

    Hedder det “Du er halv fugl, halvt menneske” eller “Du er halvt fugl, halvt menneske”?

  • guide i pluralis, læseguides, læseguider

    Hvad hedder læseguide i flertal?

  • god el. godt

    Fra en tysk indvandrer der har lært dansk i halvandet år, har vi fået følgende spørgsmål: I tysk har biord som afledes af tillægsord, ingen endelse og ligner derved tillægsordet i prædikativ form. I dansk har biord som afledes af tillægsord, endelsen -t og ligner derved tillægsordet i intetkønsform. Men hvorfor hedder det så: Det lyder godt, men: Musikken lyder god og Huset ser godt ud, men: Din jakke ser god ud? I alle eksemplerne drejer det sig jo om biord.

  • god dag og goddag

    Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke noget relativt nyt?

  • gladelig el. gladeligt (NfS)

    Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?

  • genus i decimaltal

    Skal 1,21 g læses op som en komma enogtyve gram eller et komma enogtyve gram?