Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • gallup, galluptal, gallupundersøgelse

    Hvad er sprognævnets begrundelse for at skrive opslagsordene gallup, galluptal og gallupundersøgelsemed lille begyndelsesbogstav i Retskrivningsordbogen? Og hvornår blev de tre artikler optaget i Retskrivningsordbogen?

  • fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene

    Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ned i en fryser el.lign.

  • fossilfri

    “Danmark skal være fossilfri”. Det er et udtryk som bruges meget i den politiske diskurs, men fossiler slipper vi jo ikke for i vores klinter og jord. Kan det passe at der er tale om en ny betydning af ordet, som er ‘fri for fossile brændsler’?

  • forrang

    Hedder det livet har forrang for, frem for, over eller i forhold til døden?

  • formå

    Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?

  • forkortelser for foreninger

    Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg må indrømme at jeg ikke ser logikken i G/F.

  • flødebolle

    Hedder negerboller nu flødeboller? For mig har negerboller ikke noget med fløde at gøre. Flødeboller er noget man kun kan få hos bageren med flødeskum i – de andre med æggehvide er negerboller. Men efterhånden roder man alting sammen.

  • findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?

    Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 nuller, men jeg er i tvivl om de tre nævnte.

  • findes iværksætteri

    Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da iværksætteri ikke er et officielt anerkendt ord. Det undrer os da det er vores opfattelse at ordet bruges af mange og i mange sammenhænge, og at det har været tilfældet i en årrække. Et enkelt opslag på Google bekræfter dette. Økonomi- og Erhvervsministeriet er selv flittig bruger af ordet i publikationer, taler m.v. og ville derfor finde det hensigtsmæssigt hvis ordet iværksætteri kunne blive et af Dansk Sprognævn anerkendt dansk ord. I øvrigt har Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, oplyst at iværksætteri kommer med i netudgaven af Den Danske Ordbog senere på året, og dermed må ordet da findes.

  • fillodej

    Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej – ja, hvordan skal det staves på dansk?

  • fager/favr

    På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når det bruges i salmebogen, fx hos Ingemann ”Nu titte til hinanden de favre blomster små”, ”Gennem de favre riger på jorden”. Skyldes det digterens rent personlige måde at stave på?

  • et flertal er enig i/enige i/enigt i, kongruens

    Hedder det et flertal er enige i konklusionen, et flertal er enig i konklusionen eller et flertal er enigt i konklusionen?

  • et el. to ord; internetadgang

    Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?

  • e-sport

    Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?

  • e-sport

    Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet defineret.

  • Er tegnsprog et modersmål?

    er tegnsprog et modersmål?

  • ental el. flertal

    Hedder det: Bilforhandleren havde kun én slags biler eller Bilforhandleren havde kun én slags bil?

  • en palette af muligheder?

    Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet palet, der ifølge Den Danske Ordbog kan bruges i betydningen ’samling af forskelligartede muligheder, udtryk el.lign.’. Det tilhørende eksempel, han [bruger] hele sin sproglige palet, passer meget godt til den betydning jeg leder efter, men jeg synes ikke at stavemåden afspejler min udtale. Er det mig der er galt på den?

  • en kompliment el. et kompliment

    Jeg har lært at man skal skrive en kompliment, men ret ofte støder jeg på skrivemåden et kompliment. Hvad er rigtigt?

  • en eller et nem-id

    Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at logge på skat.dk skal du anvende dit/din nem-id”. Hvad siger Dansk Sprognævn?