-
Sct., Skt. eller Sankt?
Hvordan skriver man Sankt Mogens Gade korrekt? Jeg har diskuteret med en redaktør som med henvisning til Danmarks Adresseregister kun vil acceptere Sct. Mogens Gade.
-
satay
Jeg udtaler ordet satay med tryk på anden stavelse og med stød: [saˈtɑjˀ]. Må man udtale det sådan? Jeg har fået at vide at jeg skal udtale det mere som de gør på engelsk – med tryk på første stavelse og med en ej-lyd som i det engelske day.
-
rundbunden buket
Skal man skrive en rundbunden buket eller en rundbundet buket?
-
rollemodel
Jeg erfarer at ordet rollemodel er blevet optaget i det danske sprog. Jeg er aldeles uforstående over for dette! Er der ikke blot tale om en (rædselsfuld!) fordanskning af det engelske ord for et forbillede, nemlig role model?
-
relæ og stafet
Da der var olympiske lege i 2021, lagde jeg mærke til at stafet hedder relay på engelsk. Nu ved jeg godt at I helst svarer på spørgsmål om dansk, men er der nogen forklaring på at engelsk bruger et helt andet ord end dansk?
-
raffinere
Kan I forklare brugen af ordet raffineret i forbindelse med fødevarer? Nogle mener at olie er en raffineret fødevare eller et raffineret produkt. Andre mener at det kun gælder visse olier, og at for eksempel koldpressede olier ikke er raffinerede. Men det er jo stadig et raffineret produkt, da det er 100 % fedt som er taget ud af en naturlig sammenhæng, hvor man har siet alle kulhydrater og proteiner og fibre fra for at “rense” produktet til en olie/rent fedt. Må jeg bede om jeres forklaring på brugen af ordet raffineret i denne sammenhæng?
-
på vegne (af) NN
Kan man skrive på vegne NN i stedet for på vegne af NN?
-
på el i finansloven
Hedder det “i” eller “på” finansloven?
-
prinsgemal
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med en prins. Prins Henrik vil hellere være kongegemal, men det betegner også en mand der er gift med en mand, dvs. en konges gemal. Det rigtige ord må være majestætsgemal – da majestæt jo både kan betegne en mand og en kvinde. Er der noget galt med min opfattelse siden ingen sprogekspert har reageret i diskussionen?
-
postdistrikt Odense
Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige institutioner:
-
plusse og minusse
Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til at bruge dem fra folkeskolen.
-
personskadeerstatning eller personskadeserstatning
Skriver man personskadeerstatning eller personskadeserstatning?
-
pendulord
Vi er to der ikke kan blive enige om hvad ordet forfordele betyder. Jeg mener at det betyder at man får for mange fordele i forhold til en anden. Min modpart mener det betyder det modsatte. Hvem har ret?
-
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af stoffet til en anden flaske?
-
orddeling ved vokalskifte; ordbøgerne
Er orddelingen ordbøg-erne tilladt?
-
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at det må være positivt når noget går op ad bakke – og negativt når noget går ned ad bakke. Er op ad bakke blevet et penduludtryk?
-
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. Findes ordet omstændig slet ikke?
-
og meget mere, o.m.m.
Findes der en forkortelse for og meget mere?
-
objektiv vurdering
Er der ikke en indre modsigelse i udtrykket ‘objektiv vurdering’? Er en vurdering ikke altid subjektiv?
-
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at nul kan bruges på den måde.
Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.