Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • indikation for/på/af noget

    Er noget en indikation for, på eller af noget andet?

  • i lod og vage

    Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?

  • ikke-Schengenland

    Vi er usikre på stavemåden af ordet ikke-Schengenland/Ikkeschengenland. Vi har for lang tid siden valgt skrivemåden Schengenland (jf. Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, § 12 (10b)), og for at følge den praksis skulle vi vel skrive Ikkeschengenland. Det vil vi dog helst ikke fordi ikke- så via det store I- får en større vægt end vi mener det bør. Man kan så diskutere om vi fremover skulle skrive schengenland, da ordet vel er blevet ”fast indarbejdet”, men ikke var det tidligere. Denne mulighed ligger dog ikke lige for efter vores mening.

  • ikke noget at komme efter

    Jeg hører indimellem politikere bruge udtrykket der er ikke noget at komme efter i betydningen ‘der er ikke noget at hente’ eller ‘det er ikke noget værd’. Kender I udtrykket?

  • ikkedigital borger

    Har sprognævnet et bud på en betegnelse der dækker personer som er fritaget for digitale selvbetjeningsløsninger og digital post fra det offentlige eller ikke har digitale kompetencer? Vi har drøftet betegnelserne analog borger og ikkedigital borger.

  • i el. på Grønland

    Hedder det på Grønland eller i Grønland? Og hvad med Island?

  • i el. om måneden

    Hedder det han tjener 30.000 kr. i måneden eller han tjener 30.000 kr. om måneden?

  • i eller på de sociale medier

    Jeg har lagt mærke til at I nogle steder på jeres hjemmeside, (www.dsn.dk) , skriver i de sociale medier, fx under punktet ”Vi arbejder også med”. Det er vel ikke ligefrem forkert, men jeg er ret sikker på at på de sociale medier er mere almindeligt, og jeg synes også det lyder meget bedre.

  • håneret

    Findes ordet håneret i dansk, og hvad betyder det?

  • hvilken ordklasse er ordet andre

    Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ….. På andre skilte …., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ordklassen? Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012, dvs. den som Sprognævnet har udgivet) henviser fra andre til anden som har ordklasseangivelserne pronomen (stedord) og talord, Gyldendals Retskrivningsordbog (2. udg., 2001) siger at det er et adjektiv (tillægsord). Hvad er rigtigt, og hvorfor er ordbøgerne ikke enige om ordklassen?

  • hver(t) eneste + adjektiv

    Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk hjem. Umiddelbart kan jeg ikke se nogen grammatisk begrundelse for at tilstedeværelsen af eneste skulle ændre dette: hver eneste dansk mand, hvert eneste dansk hjem. Men hvis internettet er noget indicium, er jeg i markant undertal iblandt sprogbrugerne. Hver eneste danske mand er en langt hyppigere konstruktion. Er der mon tale om lydlig afsmitning fra eneste?

  • hovedstadsområdet eller Hovedstadsområdet

    Skal man bruge stort eller lille begyndelsesbogstav i hovedstadsområdet og trekantsområdet og lignende?

  • holde hånden over eller under nogen

    I tv og radio hører jeg hele tiden udtrykket ”holde hånden under nogen” med betydningen ’beskytte eller forsvare nogen’. Men hedder det egentlig ikke ”holde hånden over nogen”?

  • hestesko; give nogen en hestesko; give nogen en stigbøjle

    Når man hjælper nogen med at komme over fx et hegn ved at man folder hænderne så personen kan sætte en fod op og blive løftet, hedder det så at man giver nogen en hestesko eller en stigbøjle? Jeg synes ikke jeg kan finde udtrykket i nogen ordbøger.

  • henrette i forbindelse med gidselstagning

    I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket “henrettelse” i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling for eller imod dødsstraf, mener jeg at en henrettelse er en lovlig aflivning af en person på grundlag af en (mere eller mindre retfærdig) dom afsagt af en officiel domstol, begrundet i en af en regering vedtaget lov og udført af en offentligt ansat bøddel eller eksekutionspeloton.

  • henholdsvis

    Hvordan placerer man henholdsvis (hhv.)? Hedder det f.eks. hhv. fremme og hæmme eller fremme hhv. hæmme?

  • hendes el. sin, sætningskløvning

    Skal man vælge hendes eller sin i følgende eksempel? ”Det var en nervøs dronning, som i 1988 mødte pressen til fernisering på hendes/sin første udstilling på Køge Skitsesamling”.

  • gå balalajka

    Ifm. at Lars Løkke Rasmussen trodsede et rygeforbud på et hotel, udtalte politisk ordfører Inger Støjberg at der jo ikke var tale om at Lars Løkke “gik balalajka”. Findes dét udtryk?!

  • gravensten (NfS)

    I Visen om Gammel Strand lyder en linje sådan: og ingen andre piger rækker mig en gravensten, med et smil som det man får ved Gammel Strand. Skulle gravensten ikke have været skrevet med stort begyndelsesbogstav? Det er vel et navn og ikke bare en betegnelse som fx æble.

  • gladelig el. gladeligt

    Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?