Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • akvarium

    Jeg har læst at stavemåden akvarie nu er blevet korrekt. Er det rigtigt?

  • aka

    Hvordan skriver man aka på dansk? Altså ‘also known as’.

  • agro

    Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?

  • afgør

    Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?

  • adverbialer med el. uden -t

    Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?

  • 2000’erne

    Jeg har læst en tekst hvor der stod “1990’erne og 2000’erne”. Hvordan udtales skrivemåden 2000’erne?

  • 100 sider el. siders grøn madglæde

    Hedder det 100 sider grøn madglæde eller 100 siders grøn madglæde? Altså skal der -s på sider?

  • zambianer eller zambier

    I Retskrivningsordbogen kan man se at en person der bor i landet Zambia, er en zambier ( (https://roplus.dk/#ordbog/zambier/) ). Jeg har selv boet i Zambia i en årrække og mener at det hedder en zambianer. Har jeg ret i det?

  • wallah

    Hvorfor har Dansk Sprognævn godkendt ordet wallah? Der er jo tale om slang!

  • vores allesammens Gudrun

    Kan man skrive vores allesammens Gudrun, eller er det et variantudtryk på linje med hvis er det sin?

  • vor el. vores

    Er det vores eller vore man skal bruge i fx vores/vore kunder vil fremover modtage et nyhedsbrev hver måned?

  • virus, virusser, vira

    Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den korrekte form, og hvor kommer den egentlig fra?

  • vente i spænding el. spændthed

    Hedder det “vente i spænding” eller “vente i spændthed”?

  • velkommen til

    Hvorfor er det sådan at næsten alle mennesker, især på tv, siger “Velkommen til”? Jeg irriteres ret meget over dette lille “til”. Når jeg modtager en gæst, så siger jeg “Velkommen”.

  • vareind- og udlevering

    Kan man skrive vareind- og udlevering? Vi siger det i hvert fald sådan.

  • æbleskiver

    På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: “Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede æbleskiver lægges på brødet, og herpå anrettes hvide marinerede sild og rigelig karrysalat… (salatemballage)” Umiddelbart vil jeg mene at man burde have skrevet skiver æble i denne sammenhæng for at undgå misforståelser.

  • wearable

    Jeg sidder konkret med termen: wearable video display monitors. Det er primært ordet wearable jeg er i tvivl om. Det bliver et problem jeg kommer til at støde ind i mange gange i fremtiden, da disse typer af varer bliver mere udbredte. Eksempelvis smart-ure, ringe, halskæder og briller. Har I hos Sprognævnet et forslag til hvad man kan kalde wearable på dansk?

  • vi ses på den anden side

    Her i coronatiden hører jeg ofte udtrykket “vi ses på den anden side” brugt i betydningen ‘vi ses når coronakrisen er overstået’. For mig betyder udtrykket dog noget lidt andet, nemlig noget i retning af ‘vi ses i det næste liv’, altså efter døden. Hvem har ret?

  • Vestskoven, en Vestkov/vestskov

    Vestskoven er navnet på et skovområde. Men skal man skrive ordet med stort eller lille v i en sætning som “I 1967 vedtog Folketinget at anlægge en Vestskov på ca. 1500 hektar”?

  • vel vidende at

    Hvordan sætter man startkomma i en sætning som “Samtidig gik jeg ind til mit livs første turnering vel vidende at Danmark aldrig havde vundet før”?