Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • døden skal have en årsag

    Hvor gammelt er udtrykket døden skal have en årsag?

  • det modsatte af tørstig

    Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?

  • det gror på mig

    Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?

  • det er bare kanon!

    Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu begyndt at benytte ordet mere og mere i deres sprog, men det har også vundet indpas i andre dele af pressen. Jeg mener at kanon i den omtalte forbindelse ikke er dansk, men derimod slang.

  • den voksen eller den voksne

    Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?

  • den almægtige

    Kan man skrive den almægtige (om ‘Gud’) med store bogstaver, altså Den Almægtige?

  • deltog han på el. i messen

    Hedder det i eller på en messe?

  • de danske tal; halvtreds

    Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?

  • chip, chips, kartoffelchip, kartoffelchips

    Hvad hedder chips (altså dem man spiser) i ental?

  • cheftitler

    I Nordfyns Kommune har vi fået en ny enhed – nemlig Bibliotek og Borgerservice. Nu vil vi gerne høre Dansk Sprognævn, hvad I mener, lederen af denne enhed bør hedde: Biblioteks- og Borgerservicechef eller Bibliotek- og Borgerservicechef.

  • catalansk, catalonsk, catalonisk

    I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse tekster er dette dog uhensigtsmæssigt, især når der er tale om mindretalssprog og -kulturer.

  • cand.psych. aut.

    Skal der være mellemrum før aut. i cand.psych. aut.?

  • bøttekort

    I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, men det har jeg ikke, og i boghandlerne ved de godt hvad bøttekort er. Kan Dansk Sprognævn bekræfte at ordet findes?

  • børnenes dag

    Skal børnenes dag med stort eller lille?

  • brugen af ordene spedalskhed og lepra

    Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget problem i det?

  • blæsetunger

    blæsetunger

  • blodnæse og næseblod

    Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?

  • biotek

    Hvordan skal ordene biotek og cleantech skrives?

  • betegnelse for dette årti (2000-2009)

    Vi har lige været i 90’erne. Hvad hedder det årti vi er i nu?

  • bagstræverisk el. bagstræberisk (NfS)

    For nylig stødte jeg på stavemåden bagstræverisk – med v. Jeg slog efter i Retskrivningsordbogen på nettet og opdagede til min store overraskelse at man faktisk godt må skrive sådan! Jeg har da altid både sagt og skrevet bagstræberisk – med b. Hvornår og hvorfor er stavemåden bagstræverisk blevet indført?