Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • ked af det-hed el. kedafdethed

    Hvordan skriver man ked af det-hed?

  • Kamerika

    Hvor gammelt er ordet Kamerika (i betydningen ’Amerika’), og hvorfor siger man sådan?

  • kakao el. cacao

    I Retskrivningsordbogen finder jeg kun kakao. Hvornår blev stavemåden cacao afskaffet?

  • jagede eller jog

    Hedder det jagede eller jog en ræv for at dræbe den?

  • item

    Hvordan bøjes item i bestemt form ental?

  • i steden for el. i stedet for

    Er det rigtigt at bruge i steden for? Skal det ikke være i stedet for? Det hedder jo et sted.

  • islamisk el. muslimsk

    Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster?

  • imperativ af synes

    Hvordan skriver man bydeform af synes?

  • imperativ: dræber/dræb

    I H.C. Andersens fortælling “Den grimme ælling” skrives “Dræber mig kun”. Hvornår ændredes imperativ til dræb?

  • i en artikel af formanden siger han

    Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: “I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for overenskomstforeningen, slår han til lyd for at mere medlemsindflydelse vil svække overenskomstforeningens indflydelse på medlemmernes pensionsforhold”?

  • håneret (NfS)

    Findes ordet håneret i dansk, og hvad betyder det?

  • hvornår blev Kjøbenhavn til København?

    Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og hvornår ændrede man stavemåden fra Sverrig til Sverige?

  • hvilken ordklasse er ordet andre? (NfS)

    Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ….. På andre skilte …., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ordklassen? Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001, dvs. den som Sprognævnet har udgivet) henviser fra andre til anden som har ordklasseangivelserne pronomen (stedord) og talord, Gyldendals Retskrivningsordbog (2. udg., 2001) siger at det er et adjektiv (tillægsord). Hvad er rigtigt, og hvorfor er ordbøgerne ikke enige om ordklassen?

  • hvad nu hvis

    Skal der være komma foran hvis i udtrykket “Hvad nu hvis …”?

  • husdyr er tilladt

    Er det husdyr er tilladte eller tilladt?

  • hos du og jeg

    På forsiden af et magasin har jeg set overskriften: “Sikkerhed begynder hos DU OG JEG”. Jeg synes bestemt det burde være “… hos dig og mig”.

  • hollandsk el. nederlandsk

    Det har længe irriteret os og andre nederlændere og flamlændere der er bosat i Danmark, at danskere bruger landenavnet Holland om det land der officielt hedder Nederland eller Nederlandene, og tilsvarende betegnelsen hollandsk om det sprog der officielt hedder nederlandsk, og som tales både i Nederland og i Flandern i Belgien. Kan Sprognævnet ikke gøre noget ved det?

  • helgoland; ad Helgoland til

    Hvorfor siger man at det går ad Helgoland til?

  • hegnsyn

    Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?

  • have eller være højdeskræk

    Hedder det han er højdeskræk eller han har højdeskræk?