Værd at/ved at

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007

Arild Hald Kierkegaard skriver: »Jeg hører ofte værd brugt i stedet for ved i talesproget, også hvor de pågældende personer uden tvivl ville skrive ved, f.eks.: Jeg er værd at lave mad. Har Sprogligt en forklaring på denne hyppige sammenblanding?«.

Når der kan ske den sammenblanding, som Kierkegaard har hørt, kan
det skyldes to ting. For det første har dansk i forvejen konstruktionen
værd at + navnemåde af et udsagnsord. Den optræder i sætninger
af typen »livet er værd at leve«. Hos den, der siger: »Jeg er ved at
lave mad«, kan konstruktionen med værd utilsigtet smitte af, i hvert fald i talesproget.

For det andet kan udtrykket ved at udtales og opfattes som noget i retning af værd at, vel at mærke ved hurtig udtale. Ved at kan udtales ve’ å,
og den åbne udtale af den sidste vokal, å, kan i hurtig udtale påvirke
den foregående vokal, e, så denne åbnes til en æ-lyd ligesom i værd. Den lyttende opfatter resultatet som værd at. Fænomenet kaldes assimilation.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.