Af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Af den senere tids omtale af Ungdomshuset på Nørrebro er det fremgået, at brugerne af huset selv kalder stedet Ungeren i daglig tale. Denne uformelle sproglige dannelse er af nyere dato, selv om afledningsendelsen -er har været i dansk altid. Men der er tale om en ny brug. Den oprindelige endelse bruges til at betegne den, der udfører en bestemt handling. Derfor sættes det typisk på udsagnsord for at betegne en person: danser, digter, slagter, tjener osv. Det kan desuden bruges om ting, f.eks. apparater eller redskaber, der også kan siges at udføre handlinger: fryser, flaskerenser, skraber, øloplukker osv.
I den nye brug har afledningsendelsen dels fået en ændret betydning, dels føjes den til grundordet på en ny måde. Endelsen -er ændrer ikke ordets pålydende betydning og heller ikke ordklassen, sådan som afledningsendelser ellers har for vane. Dens funktion er derimod at lave uformelle kortformer af længere ord. Sprogbrugen kan henføres til børne- og ungdomssproget, og inden for de seneste ca. 35 år har den bl.a. givet os svømmer (af svømmehal), vugger (af vuggestue), børner (af børnehave), bygger (af byggelegeplads), fjerner (af fjernsyn) og nu altså også unger (af ungdomshus). Som regel optræder ordene i bestemt form med navneagtig karakter. Man kan bemærke, at endelsen sættes mere frit til grundordet end i den gamle brug. Især fremgår det tydeligt ved ordet fritter, der er dannet til fritidshjem, men på en sådan måde, at -er er tilføjet midt i ordet, efter frit. Det er højst usædvanligt.
For fuldstændighedens skyld skal det også nævnes, at der findes en anden ny brug af -er, nemlig den, vi har i udtryk som ‘tage en slapper ’, ‘give nogen en krammer/knuser ’ og ‘være med på en lytter ’. Her er der også tale om en ny og uformel brug af den gamle afledningsendelse, men i modsætning til de foregående eksempler følger dannelserne her det gammelkendte mønster, hvor endelsen sættes til et udsagnsord. Men den oprindelige betydning, ‘den, der udfører en bestemt handling’, er væk. Og et sted imellem de to nye betydninger finder vi dannelser som nederen og grineren, der også er nye og uformelle og vel bedst kan opfattes som kortformer, måske dannet til nedtur henholdsvis grinagtig.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.