Af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Birgitte Mandel, Farum, har lagt mærke til overskriften ’20.000
flere tropper til Irak’ og spørger: »Er det ikke noget vrøvl? Jeg
bilder mig ind, at et vist antal soldater danner en trop«.
Og jo, det kan der være noget om, i hvert fald traditionelt set.
Oprindelig betegner en trop en mindre afdeling soldater, men i nyere
tid bruges ordet også kollektivt om væbnede styrker generelt: Man kan
tale om de allierede tropper eller om at trække tropperne hjem, altså synonymt med styrker.
Det er nok på baggrund af denne betydningsudvikling, at der er
opstået et behov for at angive det samlede antal soldater i en bestemt
sammenhæng. Og godt hjulpet på vej af en tilsvarende udvikling i
engelsk er det nu forholdsvis udbredt, at tropper også bruges
til at betegne de enkelte soldater i en militær enhed. Et foranstillet
(som regel stort og omtrentligt) tal angiver derved antallet af
soldater og ikke antallet af afdelinger.
Denne betydning er f.eks. registreret i Den Danske Ordbog, dog med
tilføjelsen »denne brug regnes af nogle for ukorrekt«. Helt neutral og
alment accepteret sprogbrug er det altså ikke endnu.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.