‘Tak fordi…’

Af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008

Gudmund Tybjerg, Haderslev, skriver, at han har lagt mærke til, at det er blevet mere almindeligt at sige ’tak fordi…’ frem for ’tak for, at…’, når tak forbindes med en ledsætning. Han mener, at den oprindelige udtryksmåde må være den med for, og det er også den, han betydningsmæssigt selv foretrækker. »Men hvordan er det gået til, at ’fordi’ er kommet til at dominere i almindelig sprogbrug?«

Jeg er ikke så sikker på, at man kan påvise en udvikling, hvor for gradvis erstattes af fordi. Det har i hvert fald meget længe været muligt at bruge begge typer sætningsindledere efter tak. Hvis man skal tale om en ’oprindelig’ udtryksmåde, har det nok snarest været en ledsætning indledt med at alene. »Tak, at du i Græs og Straa / Kand Guds Kurv og Levning faa«, hedder det f.eks. i en salme af Kingo. Men også Kingo bruger undertiden tak fordi, som altså har mange år på bagen. Udtryksmåden er også i godt selskab hos bl.a. Brorson, Oehlenschläger, Grundtvig, Andersen og Bang. Hvis man leder i det store Arkiv for Dansk Litteratur, er der faktisk flere forekomster af tak fordi end af tak for at i ældre tekster. Der er vist ingen nævneværdig forskel i betydningen af de to udtryksmåder. I Ordbog over det danske Sprog placeres både tak at, tak fordi og tak for under samme betydning af tak med forklaringen: »med umiddelbart tilknyttet angivelse af årsag eller foranledning«. Det er med andre ord svært at se noget galt i at bruge tak fordi.