Af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Ingrid Vestermark, Ribe, skriver følgende: »Jeg har indtil mange gange i den senere tid set, at også journalister bruger udtrykket: ’syn for sagn’ – det kan da kun hedde ’syn for sagen’. Det har ikke noget med sagn at gøre, at man får set, hvad sagen drejer sig om!«
Ja, det skulle man måske tro, men den oprindelige form af udtrykket er faktisk syn for sagn, og det kan man forvisse sig om ved at slå op i Ordbog over det danske Sprog (ordnet.dk/ods) under ordet sagn. Sagn er nemlig i familie med udsagnsordet sige og betød oprindelig ’udtalelse, ytring, bemærkning’ – en betydning, vi stadig kan se i ord som udsagn og tilsagn. Baggrunden for udtrykket få syn for sagn er så, at det er bedre at konstatere noget ved selvsyn frem for at tro på det, der bliver sagt om det. Sagn er allerede her på vej til at få den betydning, vi kender i dag, nemlig en fortælling om noget, der måske, måske ikke har fundet sted.
Med tiden er modsætningen mellem syn og sagn blevet mindre forståelig, også fordi for har den lidt sjældne betydning ’i stedet for’ som i give stene for brød. Derfor har man erstattet sagn med sagen og fået mere mening i udtrykket: Det gælder om at få syn for sagen, selv at se, hvordan den sag, vi taler om, forholder sig. Det er slet ikke nogen ny udvikling; allerede hos Oehlenschläger og Kierkegaard finder man udtrykket i formen syn for sagen, og i moderne ordbøger bringer man begge varianter på lige fod, evt. med en bemærkning om, at det oprindelig hed syn for sagn.
Mekanismen bag omdannelsen kaldes folkeetymologi, altså det, at folk fortolker ord og udtryk på nye måder, der tilsyneladende giver mere mening. Det snart fortærskede eksempel bjørnetjeneste skal formentlig forklares på samme måde: En bjørn er et stort dyr med pels og kan derfor, måske via teddybjørnen, forbindes med en stor og rar tjeneste – hvis man ikke lige bliver korrigeret og evt. gjort opmærksom på La Fontaines fabel om bjørnen, der uforsætligt slog sin herre ihjel. En anden folkeetymologi er udlægningen af det internationale nødsignal SOS som »save our souls« (»frels vore sjæle«); den korrekte, men mere prosaiske forklaring er, at de tre tegn er lette at overføre i morsekode (tre prikker, tre streger, tre prikker).
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.