Supportere

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008

Ulla Wahl er stødt på ordet supportere og har konstateret, at det dækker over, at man kan få hjælp til at løse bestemte problemer. Hun tvivler samtidig på, om der findes et passende dansk ord. Ordet blev for alvor udbredt i dansk fra midten af 1980’erne og har forbillede i det engelske udsagnsord support, der betyder ‘at støtte’. På dansk bruges det især om hjælp til og vejledning i brug af computere og computerprogrammer, og i den verden benytter man sig som bekendt meget flittigt af engelske ord. Det er selvfølgelig muligt at bruge hjælpe, yde hjælp og vejlede som danske gengivelser af support, og de ord findes da også rundtomkring på hjemmesider, men supportere relaterer sig snævert til it-området i modsætning til de mere generelle danske ord. På den måde bliver det mere præcist end de danske ord.

Det er et helt almindeligt fænomen, at ord lånes fra fremmede sprog i enkelte specifikke betydninger. F.eks. har vi fra fransk lånt ordet flute i betydningen ‘tyndt, aflangt brød’, men ikke i den oprindelige betydning ‘fløjte’, og tilsvarende med rouge, der på dansk betegner en form for kosmetik, men på fransk oprindelig bare betyder ‘rød’.

Supportere, som Retskrivningsordbogen i øvrigt også anfører i formen supporte, bliver ofte også gengivet med understøtte, og det er i sætninger som »Windows supporterer/understøtter flere lydsystemer«. Her betyder det ikke ‘hjælpe’, men ’tillade tilslutning eller brug’, og det er karakteristisk, at grundleddet ikke er en person eller en organisation, men en bestemt computer eller et bestemt system.

En person, der supporterer, hedder med et tilsvarende engelsk lån en supporter, også et veletableret ord i it-kredse, men det bruges faktisk også om en person, der støtter og beundrer f.eks. en sportsklub eller en rockerklub, dvs. en fan eller tilhænger. I den betydning er der fundet eksempler så langt tilbage som 1951, hvor Knud Lundberg brugte ordet i bogen Idræt.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.