Af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
En forelsket ung pige skriver ind til en brevkasse og spørger om, hvad hun skal gøre for at komme i kontakt med genstanden for sine varme følelser. Brevkasseredaktøren svarer: »Den eneste måde, jeg kan hjælpe dig på, er ved at råde dig til at skyde hjertet op i livet og næste gang, du ser ham, sige f.eks. ’Hej, hvordan går det?’. Men jeg ved godt, at det lyder meget enklere, end det er, for en genert 16-årig pige«. Pigen forstår sikkert svaret, selv om hun måske ikke i forvejen vidste, at skyde hjertet op i livet betyder ’tage mod til sig’.
En læser hørte udtrykket ved en opførelse af Johann Strauss’ operette ’Sigøjnerbaronen’. Hun ved udmærket godt, hvad udtrykket betyder, men undrer sig over logikken i det. For hvordan er det lige hjerte og liv sidder i forhold til hinanden hos et menneske?
Udtrykket er en metafor, dvs. en sproglig figur, hvor en ordforbindelse overføres fra sin bogstavelige betydningssammenhæng til en anden, billedlig brug. Hvis vi ser på de enkelte ord i udtrykket skyde hjertet op i livet, kan vi opfatte hjerte som sæde for især ædle følelser som kærlighed, tro og mod, og dette hjerte, her med indholdet mod, skal man altså skyde, dvs. presse eller skubbe, op i livet. Hvis vi skal holde os inden for billedets ramme, må livet betegne en del af menneskekroppen. Men her krakelerer billedet tilsyneladende, for den eneste nu kendte betydning af liv, der refererer til en legemsdel, er ’den midterste del af kroppen; taljen’, og hvordan kan man skubbe hjertet op i livet, når hjertet i forvejen sidder oven for livet? Det kan man kun gøre, hvis man står på hovedet!
Det er måske den tilsyneladende manglende logik, der gør, at man undertiden kan støde på den umiddelbart mere logiske, men forvanskede form skyde hjertet op i halsen. Formen er nok også blevet til under indflydelse af udtrykket have hjertet (oppe) i halsen med betydningen ’være nervøs eller bange; have hjertebanken af nervøsitet eller frygt’.
For at få brikkerne i det billedlige udtryk skyde hjertet op i livet til at falde logisk på plads må vi gå til den store Ordbog over det danske Sprog. I den over 13 sider lange artikel om ordet liv finder vi under betydning 11.6 følgende definition: ’om legemet (kroppen) som indeholdende de indre organer, som sæde for sygdomme, følelser, (aands)evner, bolig for sjælen m.m.’. Liv kan altså også betyde ’hele kroppen’ – eller snarere kunne; der er nemlig kun nogle få faste udtryk tilbage, der demonstrerer betydningen. Foruden skyde hjertet op i livet er det bl.a. have hjerte i livet ’være et godt, kærligt menneske’, ikke have skam i livet ’ikke have fornemmelse for, hvad der er moralsk rigtigt og forkert’, jage nogen en skræk i livet ’gøre nogen meget bange’ samt med liv og sjæl, som egentlig betyder ‘både legemligt og åndeligt’, men nu har betydningen ’med stor begejstring og energi’.
Nu giver billedet skyde hjertet op i livet mening; det betyder at lade modet stige op og brede sig i kroppen og bevidstheden. Også et par andre faste udtryk benytter sig af billedet med mod som en genstand, der kan forskyde sig: holde modet oppe og tabe modet. Her som i mange andre sproglige udtryk betegner retningsangivelsen op en overgang til et mere tilfredsstillende niveau og ned en overgang til en ringere tilstand. Tænk bare på replikken »Op med humøret!«, som man siger til én, der er nede i kulkælderen eller har nederen.
Nu var det egentlig hjertet, der skulle skydes op. Hjertet er, også i sproget, en bevægelig størrelse eller i hvert fald en størrelse, der kan føles bevægelig. Ganske vist kan man have hjertet på rette sted ’være retskaffen og godhjertet’, men man kan også være let om hjertet, f.eks. hvis der er faldet en sten fra ens hjerte, eller man kan modsat være tung om hjertet. Man kan, som vi har set, skyde hjertet op i livet, muligvis så langt op, at man har hjertet (oppe) i halsen. Og så kan hjertet synke ned i bukserne på én, i hvert fald hos Peder Paars i Ludvig Holbergs komiske heltedigt af samme navn fra 1719-1720. Her hedder det om helten et sted: »Hans Hierte længe stoed, som Muur, paa Rætte-stæd, / Til det (som Skib i Grund) i Buxerne sank ned«. Det betyder, at Peder Paars først holder modet oppe, indtil han taber det og bliver dødelig bange.
Sproget stiller et meget stort antal billedlige udtryk til fri rådighed for sprogbrugerne. Forudsat vi kender udtrykkene, kan vi bruge dem uden at vide, hvordan de er skruet sammen. Men det kan være interessant at gå om bag dem og studere mekanikken i dem.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.