Skal vi børje, begynde eller starte?

Af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007

Finn Hviid Bredahl, Snæbum, er bekymret over forskellige udviklinger i det danske sprog. »Hvad er der blevet af det gode danske udtryk begynder/begyndte ?«, spørger han. Han fortsætter: »Efterhånden er det alt, der starter, selv om det burde være almen viden, at det kun er motorer og maskiner, der starter, alt andet begynder«.

Mange sprogbrugere er enige med Finn Hviid Bredahl, så lad os se lidt på, hvad vi danskere gennem tiderne har sagt, når vi har villet udtrykke, at noget går i gang.

En lovtekst fra slutningen af 1200-tallet, Flensborg Stadsret, indledes således: »Hær byriæs bymens skra af flensborg«. På moderne dansk svarer det til ’Her begyndes Flensborg bymænds skrå [dvs. vedtægter]’. I middelalderen brugte vi altså udsagnsordet børje for den situation, at noget indledes eller går i gang, ligesom svenskerne gør det den dag i dag.

40 år senere kan vi på samme måde i et håndskrift fra omkring 1340 læse indledningen til Jyske Lovs første bog: »Hære byriæs thæn fyrstæ book«. Der er bevaret mange håndskrifter fra middelalderen af Jyske Lov. Et af dem er fra omkring 1500, og her lyder det tilsvarende stykke: »her ændæs første taflæ [dvs. kapitelfortegnelse] i loghbog oc begynnes første capitel«. På et eller andet tidspunkt mellem 1340 og 1500 er udsagnsordet børje, som er et gammelt nordisk ord, blevet erstattet af begynde, som i slutningen af middelalderen er lånt ind i dansk fra nedertysk. Nedertysk er det sprog, som blev talt i det nordtyske sprogområde; med dette område og dets indbyggere havde danskerne intens kulturel og handelsmæssig kontakt på dette tidspunkt.

Vi kan kun gætte os til, hvad danskerne har tænkt om den forandring. Men historien gentager sig. I slutningen af 1800-tallet indlånes et nyt ord for igangsættelse eller påbegyndelse af noget, nemlig det engelske ord starte. De første lån af ord i dansk fra engelsk fandt sted i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Disse lån var søfartsord (f.eks. brig, kutter, damper, trawler), og lånene hang sammen med, at England var verdens største søfartsnation. Men efterhånden som engelsk vandt terræn som verdenssprog på bekostning af fransk, steg antallet af engelske lån i dansk, og enhver er klar over, at det i øjeblikket er engelsk, der dominerer som långivende sprog.

Det ser altså ud til, at vi for tiden er i en fase, hvor det engelske låneord starte konkurrerer med og muligvis vil udkonkurrere det gode ord begynde, som var et tysk låneord, der udkonkurrerede det gode nordiske ord børje.