Rommedahls lyske(n)

Af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

En avis skrev for et par uger siden, at landstræneren måtte udtage en angriber »som afløser for en lyskenskadet Dennis Rommedahl«.

Lysken, partiet mellem den øverste og forreste del af låret og underlivet, kan ikke bare være anledning til fysiologiske problemer, men også sproglige, for hvordan danner man sammensætninger med lyske ? Hedder det lyskebrok eller lyskenbrok, lyskeskade(t) eller lyskenskade(t) ? Hedder grundformen af ordet (en) lyske eller (en) lysken ? Og hvordan bøjes det? Hedder det: Han har fået en forstrækning i lysken eller i lyskenen?

I Retskrivningsordbogen oplyses det, at både lyskeskade og lyskenskade er korrekte former. Men da lyske(n)skade er den eneste sammensætning, der nævnes, kan man ikke med sikkerhed slutte, at samme valgfrihed gælder for f.eks. lyskebrok. Slår man op under lyske i Den Danske Ordbog, får man at vide, at det hedder lyskebrok, men at der er valgfrihed ved lyske(n)skade. Da det er Dansk Sprognævn, der bestemmer, hvordan ordene i dansk officielt skal staves, har Den Danske Ordbog kun haft besvær med sammensætningen lyskebrok, for det ord findes jo ikke i Retskrivningsordbogen. Redaktørerne har derfor slået op i ordbogens tekstkorpus, den 40 millioner ord store samling af aviser, bøger, breve osv., som er basis for værket, og fundet, at der kun var belæg for formen lyskebrok, uden -n-. Den Danske Ordbog giver altså et fingerpeg om, at sammensætninger med lyske som regel dannes uden n. Slår man op i InfoMedia, hvor antallet af ord skal regnes i milliarder, bekræftes Den Danske Ordbogs oplysning. Sammensætninger med lyske- er voldsomt i overtal i forhold til lysken-. Der er ca. 10 gange så mange forekomster af bl.a. lyskebrok som af lyskenbrok. Kun når andet led er -skade(t), er forholdet mere jævnt. Der er ca. 3.000 forekomster af lyskeskade(t), ca. 1.500 af lyskenskade(t).

Det er ikke kun i sammensætninger, lyske kan give problemer. Man møder af og til også n’ et i de usammensatte former (en) lysken, lyskenen, (flere) lyskener, (alle) lyskenerne, men er det korrekt sprogbrug? Nej! 28-binds-værket Ordbog over det Danske Sprog oplyser ganske vist, at formen (en) lysken fandtes i ældre rigssprog, men i 1931, da bindet med Ly- blev redigeret, levede den kun i dialekter. Formen (en) lysken er åbenbart vendt frygteligt tilbage fra provinsen, for i de seneste års aviser, også de københavnske, har man kunnet læse, at »Juventus-forwarden beskadigede sin lysken «, en nyrepatient »fik sin fars nyre ind gennem et hul i lyskenen «, en fodboldspiller blev »opereret i begge sine lyskener « og »lyskenerne kunne ikke holde til genoptræningen«. Men de korrekte former er altså: (en) lyske, lysken, (flere) lysker, (alle) lyskerne.

Ordet menisk, ’bruskskive i knæleddet’, giver lignende problemer: »Han døjer med en meniskenskade « og »han havde problemer med en menisken i det ene knæ« er ikke ualmindelige, men ukorrekte former. Det hedder meniskskade og (en) menisk, menisken, (flere) menisker, (alle) meniskerne.