Af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006
Hvis noget er fuldt af kraft, fart, energi og styrke, kan vi omtale det med det gode danske – undskyld engelske – ord power. Vi kan f.eks. sige, at »Hanne Boel har power og intensitet som få andre sangere« eller »det er nødvendigt, at Folketinget sætter mere power på forskningen«. Det har vi kunnet på dansk i mere end 30 år, siden begyndelsen af 1970’erne. Lige så længe har man også talt om powerplay, en særlig offensiv og kraftbetonet spillestil i ishockey. Det engelske ord power oversættes med ’kraft, styrke, magt’ og går tilbage til det latinske udsagnsord posse ’at kunne’, som vi genfinder i ord som potens, potent og potentiel. På engelsk betegner ordet også ’elektrisk strøm’, og den betydning er der nogle, der bruger på dansk, hvis de f.eks. siger, at der ikke længere er power på batterierne, eller trykker på powerknappen, når computeren skal tændes.
Inden for de sidste ti år er der dukket en ny anvendelse af ordet power op, nemlig som en generelt forstærkende forstavelse, der signalerer, at noget går stærkt, at der er fart på og ’gang i den’. Det gælder f.eks. for poweryoga (yoga er jo ellers karakteriseret ved at være relativt afslappende og afspændende), powernap (en kort, men effektiv lur; brugt bl.a. i Hillerød Kommune i en periode) samt et nok så relevant ord her midt i julehandelen: powershopping (det at købe meget på kort tid, ofte dyre luksusvarer) med de tilhørende ord at powershoppe og en powershopper. Af mere uetablerede power-ord har man registreret powershow, powerpræstation og powerdrikke, som vel er det, de unge gerne kalder at drikke igennem.
Som nævnt betyder power også ’magt’, og den betydning giver ligeledes stødet til nogle nye sammensætninger: Hvis man er tæt på de indflydelsesrige personer her i samfundet, er man måske så heldig at blive inviteret til powerbrunch hos et powercouple (’magtpar’), og her kan der givetvis træffes beslutninger af stor rækkevidde over et glas caffelatte og en croissant.
Sidst, men ikke mindst optræder power også som sidste led i sammensætninger; første gang var vistnok i ungdomsoprørets dage med flowerpower (1967), lidt senere kom manpower (1971), mens der beskæmmende nok måtte gå 25 år, før det kvindelige modstykke girlpower dukkede op på dansk, sikkert hjulpet godt på vej af succesrige og selvbevidste pigepopbands med Spice Girls i spidsen.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.