Af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
René Mikkelsen fra Frederiksberg ser ofte ordet obligatorisk i sammenhænge, hvor han ville bruge obligat i stedet for. Han giver et eksempel: »med den obligatoriske Yellow Cab tilbage til lufthavnen«, og han spørger, om ordet obligat er på vej ud af sproget.
Andre end spørgeren har bemærket, at obligatorisk er ved at fortrænge obligat, selv om ordene egentlig betyder to forskellige ting. Obligat betyder ’som sædvanligvis indgår i en given sammenhæng’. Synonymer er sædvanlig og traditionel. Ordet har også en musikfaglig betydning, men det er ikke relevant i denne sammenhæng.
Obligatorisk derimod betyder ’som man er forpligtet eller tvunget til’, og et synonym er påbudt. Anvendelse af obligatorisk i stedet for obligat
er så hyppig, at Den Danske Ordbog, der hviler på faktisk forekommet
sprogbrug, har medtaget betydningen ’sædvanlig, traditionel’, dog ikke
uden at tilføje »denne brug regnes af nogle for ukorrekt«. Begge ordene
er former af det samme latinske udsagnsord, obligare, der betyder ’binde fast til’. Obligatorisk er langt hyppigere end obligat, og dette forhold og den fælles oprindelse kan være grunden til, at obligatorisk (’påbudt’) ofte anvendes, når man i virkeligheden mener obligat (’sædvanlig, traditionel’).
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.