Myte eller legende?

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Andersson, Politiken, 30. december 2006

Legenden Greta Garbo, myten Marlene Dietrich. Er der forskel på legende og myte, når disse ord anvendes om en person?, spørger Mogens Greven, Maribo. Kunne det ikke lige så godt have heddet myten Greta Garbo, legenden Marlene Dietrich?

Jo. I udtrykket ’legenden/myten NN’ er der normalt tale om en så afsvækket brug af ordene, at det næsten kan være hip som hap, hvilket man vælger. Hvad enten der er tale om myte eller legende, er betydningen ’kendt person (ofte afdød), om hvem der verserer opdigtede, overdrevne eller næsten utrolige beretninger’. Søger man i avisdatabasen InfoMedia på legenden Greta Garbo, får man 3 forekomster, mens myten Greta Garbo giver 4 træffere. En søgning på legenden Marlene Dietrich giver 5 hits, samme antal som myten Marlene Dietrich, så meget taler for, at Mogens Greven har ret i, at legende og myte i bestemt form efterfulgt af personnavn som regel betyder det samme.

De to ord kan dog bruges med en betydningsnuance til forskel. Myten NN kan betone, at beretningerne er uden hold i virkeligheden, mens legenden NN ikke tager stilling til, om historierne er sande eller ej. Nuanceforskellen hænger sammen med de to ords betydningsudvikling.

Grundbetydningen af legende er ’opbyggelig fortælling om en helgens liv’. Det kommer af middelalderligt latin legenda, ’noget, der er værd at læse’ (legere betyder ’at læse’ på latin). I 1800-tallet opstår den udvidede betydning ’opdigtet eller sand fantastisk beretning’. F.eks. hedder det hos Chr. Winther: »Blandt dem, der lyttede til Kaffesophies Legender, var ogsaa Karen«. Først i 1900-tallet, og i dansk vist først efter 1950, opstår den betydning, som Mogens Greven nævner: ’person, der er så kendt, at der verserer historier med eller uden hold i virkeligheden om vedkommende’. F.eks. »SF’s landsmøde skal vælge efterfølgeren for partiets levende legende, Gert Petersen« (1991). At det er en forholdsvis ny brug i dansk, fremgår også af, at hovedparten af de sammensætninger, der er dannet med denne brug af legende, betegner sportens og populærkulturens helte, som vi kender fra massemedierne, f.eks. bokselegenden Muhammad Ali, guitarlegenden Eric Clapton. Og altså (film)legenderne Greta Garbo og Marlene Dietrich.

Grundbetydningen af myte er ’fra gammel tid overleveret fortælling, som omhandler overnaturlige væsener eller kræfter og angiver en forklaring på, årsag til eller motivering af noget såsom et samfunds tidlige historie, en religiøs forestilling eller et naturfænomen; gudesagn’. Myte stammer fra latin mythus eller oldgræsk mythos i betydningen ’beretning; gudesagn’ (mytheisthai betyder ’at tale; at sige’ på oldgræsk). Myte har på omtrent samme tid som legende fået den udvidede betydning ’opdigtet fortælling helt eller delvis uden hold i virkeligheden’. F.eks. skriver H.C. Andersen: »Lad os bare stræbe at finde Sandheden og holde os til den, da vil de gamle Myther og Historier falde hen til, hvad de ere«. Allerede her kunne man udskifte ’Myther’ med ’Legender’ uden at ændre tanken væsentligt.

En lidt yngre betydningsudvikling, som adskiller sig klart fra legende, er ’løs snak; fejlagtig forestilling; løgn’. Tag følgende eksempel fra 1890: »Den ofte paastaaede store Regelmæssighed i Selvmordsstatistiken er en Mythe«, eller dette fra 1985: »Jeg troede i min naivitet på myten om, at vi danskere er mere tolerante og frisindede end de fleste andre folkeslag«. I de to sidste eksempler kan myte ikke udskiftes med legende, men betydningen ’fejlagtig forestilling’ kan undertiden klinge med, når ordet indgår i formlen myten NN.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.