Af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Efter en rekordvåd sommer og en fugtig september kan det vel ikke være for meget forlangt at bede om opholdsvejr. Ordet opholdsvejr er almindeligt i dansk og bruges også af tv’s meteorologer. Ordbøgerne er enige om, at det betyder ‘ophold mellem byger’; på en dag med bygevejr er der perioder med tørvejr, og så er det opholdsvejr. Det passer med, at ordet ophold betyder ‘pause, standsning’: Der er pauser i regnvejret.
Men ophold kan også betyde ‘det at opholde sig et sted’, og det kan forklare, at opholdsvejr er ved at få en ny betydning, nemlig ‘vejr som muliggør ophold udendørs i lettere påklædning; godt vejr’. Den nye betydning illustreres af et citat i Den Danske Ordbog: »Temperaturen er behagelige 15-20 grader om dagen, iskoldt om natten, ganske vist. Men ellers perfekt opholdsvejr«.
Der er altså gode grunde til, at opholdsvejr nu har to forskellige betydninger, men det kan selvfølgelig være upraktisk, at et meteorologisk ord bruges og forstås på to måder.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.