Af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
»Hvordan er det gået til, at løst og fast sammensatte verber i den grad har fået forskellige betydninger?«. Sådan spørger Bent Nielsen fra Tilst, og han giver bl.a. følgende eksempler: »Posten bringer breve om, men mennesker ombringer til tider hinanden. Min onkel ankommer kl. 5, men en vis person kan bare komme an. Et bestemt beløb er afskrevet, men stilen er med sikkerhed skrevet af«.
Det er det, man kalder et godt spørgsmål, nemlig sådan et, det er svært eller umuligt at svare på. Man kan godt forklare, omtrent hvordan det forholder sig, men ikke rigtig, hvorfor det er sådan. Fænomenet kendes fra andre germanske sprog, f.eks. fra svensk og ikke mindst fra tysk, hvor mange sikkert husker vanskelighederne med at skelne mellem løst og fast sammensatte udsagnsord. De løst sammensatte kan skilles ad i eksempler som »ich gehe weg« (jeg går væk), og der indskydes et ge- i kort tillægsform som i »ich bin weggegangen« (jeg er gået væk). De fast sammensatte skilles derimod aldrig: »Wir untersuchen es« (vi undersøger det) og »wir haben es untersucht« (vi har undersøgt det).
På dansk er der tradition for at kalde fænomenet ægte og uægte sammensatte udsagnsord (udgå er ægte sammensat, gå ud er uægte sammensat). Peter Skautrup nævner i Det Danske Sprogs Historie, at man fra reformationen begynder at kunne se en forskel mellem de højere stillag (f.eks. lovsprog og religiøst sprog), hvor de sammensatte udsagnsord dominerer, og de lavere stillag (jævnt skriftsprog og talesprog), hvor man foretrækker de usammensatte former. Herfra har der efterhånden kunnet opstå forskellige betydninger, alt efter om udsagnsordet var sammensat eller usammensat.
I moderne dansk har vi en række sammensatte udsagnsord, der ikke kan skilles ad, f.eks. brolægge, dybfryse, trøstespise. Det er typisk sammensætninger med navneord, tillægsord og andre udsagnsord. Når vi ser på sammensætninger med biord eller forholdsord, viser det sig, at nogle kan deles og andre ikke. Bortforklare, udfordre og undervise kan f.eks. ikke optræde i usammensat form; omvendt kan slå igen og falde omkuld ikke være sammensat. Men mange udsagnsord kan være både sammensatte og usammensatte uden nogen særlig betydningsforskel; det gælder f.eks. skrive under – underskrive; spærre af – afspærre; sætte ind – indsætte.
De stilistiske forskelle, der kunne spores allerede tilbage i reformationstiden, kan iagttages ved mange par af udsagnsord. Generelt gælder det, at den usammensatte form bruges i mere uformelt sprog, både skrift og tale, mens den sammensatte form overvejende bruges i mere formelt, officielt eller højtideligt sprog. Det fremgår f.eks. af disse eksempler: »Jeg gik over til at drikke urtete« – »Virksomheden overgik til edb sidst i 70’erne« og »Han lagde pakken ned på bordet« – »Hun nedlagde en krans på graven«.
Her er der stort set ingen forskel i betydningen, om man bruger sammensat eller usammensat form, men det er der i mange andre tilfælde. En generel tendens er, at den usammensatte form har konkret betydning, og den sammensatte form har overført betydning, evt. ved siden af en konkret betydning. Det kan man f.eks. se i disse eksempler: »Hun førte ham ind i stuen« over for »De indførte en ny regel« og »Eleverne stregede navneordene under« over for »Hun understregede ordets betydning«. Her kan man godt se en sammenhæng mellem betydningerne, men ved andre udsagnsord er forbindelsen ikke indlysende: »Han kaster bolden under nettet« – »Hun underkaster sagen en undersøgelse«, »Faren er drevet over« – »De overdrev faren ved atomkraft« og »Jeg kan nå op til loftet« – »De har opnået store resultater«.
’Sprogligt ’ har forsøgt at efterkomme Bent Nielsens ønske om en forklaring, men der er nok stadig noget at komme efter.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.