Lobbye eller lobbyere?

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007

Lobbyister og lobbyisme er kommet for at blive. Det står fast. Men hvad hedder det, når lobbyister udøver deres lobbyisme?

Forleden dag kunne man her i Politiken læse om en nystiftet forening for B-mennesker. Foreningen vil skabe en B-rytme som alternativ til den nuværende A-rytme, og formanden udtaler: »Planen er at komme op på nok medlemmer til at kunne lobbyere og så ellers komme i gang med at ændre verden«. Foreningen vil altså drive lobbyvirksomhed ved at lobbyere, men der findes et andet ord med samme betydning, nemlig lobbye.

De to ord lobbyere og lobbye er dannet af navneordet lobby, der er lånt fra engelsk, og af afledningsendelserne -ere og -e. Disse afledningsendelser er almindelige i dansk orddannelse, og deres funktion er at danne udsagnsord af især navneord. Disse udsagnsord betegner udførelse af noget bestemt, f.eks. triumfere af triumf eller bade af bad ; i ovennævnte tilfælde altså ’udføre en lobbys virksomhed’.

Dansk Sprognævn har normeret formen lobbye i Retskrivningsordbogen fra 1996 og frem. Men når nu den officielle retskrivning af ordet har været fastsat til lobbye i mere end 10 år, hvorfor er der så alligevel sprogbrugere, der foretrækker den uofficielle form lobbyere ?

Undersøger vi, f.eks. ved hjælp af avisdatabasen InfoMedia eller ved søgninger i Google, de to udsagnsords forekomster i navnemåde, nutid og datid, viser der sig noget interessant:

For navnemåderne, altså lobbyere-lobbye, gælder det, at for hver gang lobbyere optræder, forekommer lobbye 2,5 gange (1:2½). I nutid, lobbyerer-lobbyer, er lobbyerer langt svagere repræsenteret, nemlig i forholdet 1:18, og går vi til datid, lobbyerede-lobbyede, er de tilsvarende tal 1:19. Det vil sige, at lobbye ikke er så dominerende i navnemåde som i nutid og datid. Mange danskere bryder sig tilsyneladende ikke om sammenstødet af en tryksvag stavelse (som -by i lobby) og det tryksvage -e, som navnemåde oftest ender på. Der findes andre udsagnsord i dansk med et tilsvarende sammenstød, men de bruges sjældent, f.eks. ekkoe, lassoe, taxie og vetoe. Det skal derfor blive spændende at se, hvordan forholdet mellem de to ord og deres bøjningsformer udvikler sig i de kommende år.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.