Af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Brug af forholdsord har det med at ændre sig; ikke mindst i og på har i meget lang tid konkurreret.
En læser, Mogens Endel Hansen, spørger, om udtrykket i besøg, som han har set i Hans Kirks roman ’Fiskerne’ (1928), er et dialektudtryk – normalt siger vi jo, at vi går på besøg. I besøg er ganske rigtigt jysk, men er også blevet brugt i rigsdansk, på Holbergs tid og i 1800-tallet. Tit hed det, at man kom i besøg til en lokalitet. H.C. Andersen, som jo gik meget »i Besøg«, bruger formen flittigt. Når han beretter, at han har været »i Besøg til Odense« – hvor vi i dag ville sige, at vi kom på besøg i byen – så angiver han, at han har været der med det formål at opsøge nogen, ligesom vi kan sige, at vi skal til Odense i et vigtigt ærinde.
Tilsvarende kan vi ikke – og har aldrig kunnet – sige, at vi skal på audiens hos dronningen, men kun i audiens, dvs. vi kommer med det formål, at dronningen skal høre (latin audire), hvad vi har at sige; det var i hvert fald den oprindelige betydning. Siger vi, at vi har været på besøg hos dronningen, angiver vi snarere noget om omstændighederne, om den form, den udstrækning i tid, mødet med majestæten havde.
Omvendt kunne man tidligere bruge på, hvor vi nu siger i. F.eks. gik unge forlystelsessyge damer på komedie, eller på Tivoli, hvor vi andre går i teatret (dvs. ind i teaterbygningen) og ser en komedie eller går i Tivoli. På komedie og på Tivoli gik mere på de glade aktiviteter, der fandt sted der, end på selve teaterbygningen eller Tivolihaven.
Opholdt man sig på en ø, der var stor nok til at kunne kaldes en landsdel, var man ikke på den, men i den: i Fyen, i Sjælland. Hvorimod det dengang som nu hed på Ærø (men i Australien). I dag kan grænsen være flydende: Nogle siger på Island og ser vel øen Island for sig, andre foretrækker i Island, vel med tanke på staten Island. Gadenavne udgør et særligt drilsk kapitel. Mens man sagde (og stadig siger) på den og den vej, men i den og den gade, hed det på Vester-, Øster- og Nørregade. Tendensen, der stadig spreder usikkerhed, hænger historisk sammen med, at de tre gader helt op i 1800-tallet var de store indfaldsveje til København. Formen på Købmagergade, som også stadig bruges, er der ingen sikker forklaring på.
Mogens Endel Hansen ærgrer sig over den umådeholdne brug af på i forbindelser, hvor der burde være brugt et andet eller slet ikke noget forholdsord. Eksempelvis nævner han udtrykket at kommentere på noget og underforstår, at den korrekte form er at kommentere noget.
Er det mere korrekt at sige: »Det vil jeg ikke kommentere« end »Det vil jeg ikke kommentere på«? Det sidste er et citat, bragt i Den Danske Ordbog (DDO). Formen, der svarer til udtryk som analysere på og konkludere på, har altså fundet plads i sproget, selv om nogle finder den ukorrekt.
At kommentere betyder jo at fremsætte kommentarer, så betydningen af kommentere på er vel klar nok; if. Ordbog over det danske Sprog (ODS) bruges på i sammenhænge, der fortæller om, hvad en aktivitet er rettet imod, f.eks. gætte på, huske på. Men ODS siger også, at der specielt kan være tale om en »prøvende, undersøgende virksomhed« (f.eks. føle på, smage på). Så man kunne måske læse den forskel ind i de to udtryk, at den, der kommenterer et forslag, tager hele sagen under fuld behandling, mens den, der kommenterer på forslaget, kun kommenterer spredt og forsøgsvis. If. DDO bruges på tit i forbindelse med en uafsluttet handling, f.eks. kan man ’skrive på et skuespil’. Tiest bruges kommentere på dog på linje med kommentere. Vi skal måske vænne os til formen og må trøste os med, at Holberg kunne tillade sig »at commentere over et Skriftens Sprog«.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.