Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd

Af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Det er julefrokosternes tid. Ordet julefrokost er en sammensætning dannet af navneordene jul og frokost. Jul ved vi alle, hvad er, og frokost er for de fleste mennesker det (som oftest kolde) måltid, der nydes midt på dagen. Går vi lidt dybere i analysen af ordet frokost, kan vi konstatere, at det er sammensat af tillægsordet fro, der betyder ’tidlig’, og navneordet kost, der betyder ’mad; måltid’. Ordet betegnede altså oprindelig et måltid, der blev spist tidligt på dagen. Med denne oprindelige betydning kom det til at konkurrere med et andet ord, nemlig davre, der for mange kun er kendt fra Brugsens Davrehavregryn, men i nogle dialekter stadig er i brug om dagens første måltid. Davre er sammensat af navneordet dag og et gammelt navneord varth, der betyder ’måltid’. Af disse to ord er davre det ældste i dansk. Det er et såkaldt arveord, mens frokost er lånt fra tysk engang i senmiddelalderen. Ordet frokost har altså skiftet betydning fra ’morgenmad’ til ’(koldt) måltid midt på dagen’, og som en mellemstation er det såmænd også blevet brugt om et måltid mellem morgenmaden og den varme middagsmad kl. 12.

Men for sammensætningen julefrokost gælder det, at det næsten har fået to betydninger. Den ene ligger tæt på de indgående ords betydning og kan beskrives således: ’stort, festligt frokostarrangement, som holdes for familien 1. eller 2. juledag’. Den anden betydning er ’festligt arrangement med spisning, som holdes på arbejdspladser, i foreninger eller lignende i tiden før jul’. I denne sidste betydning kan spisningen finde sted både ved normal frokosttid og på et hvilket som helst tidspunkt derefter. En julefrokost behøver heller ikke nødvendigvis bestå af kold mad, og den kan for den sags skyld finde sted hele året, fordi antallet af julefrokoster, man inviteres til, for nogle er blevet så stort, at december ikke har dage nok.