Jordemodermand

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

En orkesterdirigent brugte for nylig ordet jordemodermand, da man var ved at indstudere ouverturen til Offenbachs operette Den skønne Helene. Stor var forundringen blandt orkestrets medlemmer – de fleste under 40 – for hvad er en jordemodermand?

Den oplagte betydning, ‘mand, der er gift med en jordemoder’, bruges ikke ret tit, og det var da heller ikke den, dirigenten sigtede til, men derimod en overført betydning: ‘mand, der lader sig forsørge af sin kone’. Denne spøgende og let nedsættende betydning er formentlig opstået ved, at jordemødre i tidligere tid var selvstændigt erhvervsdrivende kvinder, der godt kunne brødføde en hjemmegående mand. Dette forhold har givet anledning til variationer i betydningen, som f.eks. at manden er uduelig (jf. Ordbog over det danske Sprog) eller lader sig dominere af sin kone (jf. Bevingede Ord, 7. udgave).

Udtrykket kendes i hvert fald tilbage til 1870’erne, hvor det bl.a. bruges af Sophus Schandorph i fortællingen Et Oprør. Her optræder en noget vattet guldsmed, som faktisk er en jordemoders mand. Da byens borgere gør oprør mod bystyret, træder jordemodermanden dog i karakter som chef for borgerkorpset, idet han – godt nok fjernstyret af konen – befaler sine folk ikke at bruge bajonetterne mod deres egne medborgere.

Martin Andersen Nexø anvender også ordet i den overførte betydning i Pelle Erobreren: »Pelle skulde ikke have noget af at være en æstetisk Driver, en Jordemormand«. Her ser vi i øvrigt den variation i stavningen (jordemoder/jordemor), som har været tilladt siden 1986 (men altså ikke var det i 1906-10, hvor romanen udkom).

Jordemødrene har også inspireret til et par andre udtryk, f.eks. jordemodertaske, en aflang, rummelig og sammenklappelig taske, som jordemødre og læger kunne bruge til at transportere deres instrumenter i, og jordemoderkaffe, der oprindelig var den ekstra stærke kaffe, som jordemoderen skulle have serveret, mens hun ventede på, at fødslen gik i gang.

Og hvorfor hedder det egentlig jordemoder ? Det skyldes såmænd, at det var jordemoderen, der løftede barnet op fra jorden, hvor de fleste fødsler foregik i ældre tid.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.