Insinuere

Af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008

I samme mail spørger Hans Willumsen til betydningen af ordet
insinuere efter at have læst denne sætning i Politiken: »Frank Wenzel
har dog tidligere insinueret, at man næppe anker straffen«.

Normalt betyder at insinuere »at komme med krænkende
antydninger; antyde noget forkasteligt«, men som det fremgår af
sammenhængen, er det her brugt helt neutralt i betydningen ‘antyde’.
Den brug er ganske rigtigt ikke etableret i dag, men det er værd at
gøre opmærksom på, at det er en betydning, ordet faktisk har haft
engang. I ’Ordbog over det danske Sprog’ bringes den neutrale
definition først, belagt med et citat fra forfatteren Henrik Hertz
(1797/98-1870): »det bedste Beviis paa, at Bibelen er en guddommelig
Aabenbaring, er den majestætisk Simplicitet, hvormed den insinuerer saa
store Sandheder«. Først derefter kommer den betydning, vi kender i dag,
med kommentaren »nu næsten kun med hensyn til ondsindet, urigtig ell.
fornærmende beskyldning«.

Selv om det altså har været en etableret betydning, kan det ikke tilrådes at bruge ordet på denne måde i dag.