Han tog hans hat og gik hans vej

Af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007

Problemet sin over for hans/hendes er altid aktuelt, i hvert fald så længe sin er en mulighed i dansk. I moderne dansk er hans/hendes nemlig ved at brede sig ind over sins traditionelle domæne. Sin er simpelthen på retur, uden at der er tale om afsmitning fra jysk, hvor man udtrykker sig som i overskriften. Blot et enkelt eksempel. I en artikel i Weekendavisens bogtillæg 12.-18. oktober om et møde med den svenske forfatter Jonas Hassen Khemiri hedder det: »Han lægger ud med at forklare reaktionerne på hans debutroman ’Et øje rødt’«. Måske er dansk rigssprog på vej mod engelske tilstande, idet man ikke i engelsk har noget tilbagevisende stedord svarende til sin; englænderne kan f.eks. sige: »He took his bicycle, and she took hers«. Udviklingen i dansk beklages af mange, ikke blot af dem, der mener at kunne deres skolegrammatik. Men man kan nu også gå for vidt i sin kamp mod hans/hendes på steder, hvor man mener, der burde stå sin.

En læser, Steen D. Rossen, beklager sig over en formulering i Politikens kulturnoter 3. oktober. Noten drejer sig om, at filminstruktøren Francis Ford Coppola har fået stjålet sin computer, der indeholder manuskriptet til hans kommende film, ’Tetro’. Og så står der: »’Tetro’ er Francis Ford Coppolas andet udspil i hans bestræbelser på at vende tilbage til mere uafhængige film«. I sin mail skriver Rossen: »Så er det, man må spørge, hvis bestræbelser det monstro er. Er det Coppolas eller en helt anden?«. Rossen vil åbenbart foretrække ’sine’ i stedet for ’hans’.

Nu er der ikke i sammenhængen nogen anden person, hvis bestræbelser det kan være, end Coppola. Desuden er hovedreglen for sin over for hans/hendes, at man bruger sin, når man henviser til grundleddet i sætningen (’han tog sin hat og gik sin vej’), men grundleddet i den aktuelle sætning er ’Tetro’, en film, og ikke ’Coppola’, en person. Derfor kan det ikke være forkert at skrive ’hans bestræbelser’; ’sine’ ville jo ifølge hovedreglen henvise til ’Tetro’.

Hertil kan Rossen indvende, at hans sprogfornemmelse siger ’sine’ og ikke ’hans’, og han kunne argumentere med, at der indeholdt i den sætning, vi diskuterer, foreligger en skjult sætning med ’Coppola’ som grundled og ’i sine bestræbelser’ som underordnet led. I den type sætninger er sin nemlig korrekt, ligesom i sætningen »de fandt ham siddende i sin bil«, hvor den skjulte sætning er »han sidder i sin bil« med korrekt ’sin’. En skjult sætning i avisartiklens sætning med ’Coppola’ kan være svær at få øje på, især fordi dette navn optræder i ejefald i sætningen. Den skjulte sætning kunne være: »Coppola har lavet sit andet udspil, ’Tetro’, i sine bestræbelser på … « eller »Coppola spiller ud med ’Tetro’ i sine bestræbelser på … «. Det er i nogen grad en skønssag, om man vil acceptere én af dem eller dem begge som en skjult sætning, der kan berettige ’sine’ i stedet for ’hans’. Ét er dog sikkert: Politikens sætning kan ikke kaldes ukorrekt, hvad Rossen åbenbart mener, den er.

Et andet autentisk eksempel: »Billedet gengiver en solnedgang over Sorø Sø som den, der har inspireret Ingemann til sin smukke salme ’Der står et slot i Vesterled, tækket med gyldne skjolde’«. Skal der stå ’sin’ eller ’hans’? I dette eksempel er der en tættere forbindelse mellem stedordet og det ord, ’Ingemann’, som stedordet viser tilbage til, og ’Ingemann’ står ikke i ejefald, som ’Coppola’ gjorde før. Men kan man naturligt danne en skjult sætning, som forbinder ’Ingemann’ og »til sin smukke salme«? Jo, hvis der havde stået: »… der har inspireret Ingemann til at skrive sin smukke salme … «, for så ville den skjulte sætning lyde: »Ingemann har skrevet sin smukke salme … «. Men som det er nu, er det igen tvivlsomt, om der foreligger en skjult sætning, og det er tvivlsomt, om formuleringen med ’sin’ kan forsvares. Erstatter man det med ’hans’, får man en sætning, der er i orden.

Som det tydeligt er fremgået, er problemet med sin over for hans/hendes én af de virkelig hårde nødder i dansk grammatik. Den danske sprog er sørme en svær en!