Genitiv s

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007

Søren Jakobsen og hans elever har besvær med ejefald (genitiv) af ord, der ender på -s, f.eks. Mads og Zeus (Søren Jakobsens eksempler). Hvordan skrives og udtales disse ord, når de står i ejefald?

Den seneste retskrivningsordbog, 3. udgave fra 2001, indeholder den simple regel, at »Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ’ (apostrof)«. Man skriver f.eks. Mads’ hus, Zeus’ straf, Schweiz’ beliggenhed og Marx’ skrifter.
Reglen er en forenkling i forhold til Retskrivningsordbogens 1. og 2.
udgave fra henholdsvis 1986 og 1996, som gav valgfrihed mellem og ’s samt, hvis ordet i udtalen ender på s, også -es. Man kunne før 2001 valgfrit skrive f.eks. Jens’ bog, Jens’s bog og Jenses bog.

Denne tidligere valgfrihed mellem tre skriftlige former passer
ganske godt med de to almindelige udtaler af ejefaldsformen, sådan at
den skrevne form Jens’ svarer til udtalen [jæns], og formerne Jens’s og Jenses svarer til den uformelle udtale [jænses]. Men Dansk Sprognævn har fundet formerne med ’s og -es så forholdsvis lidt udbredte, at man har valgt at forenkle reglen, idet sprogbrugerne åbenbart opfatter apostroffen i f.eks. Jens’ som et signal for ejefald, der ikke har noget med udtalen at gøre.

Derfor er hverken udtalen uden -es eller den med -es
i modstrid med Retskrivningsordbogens regel om apostrof i skriften,
rent bortset fra, at Sprognævnet ikke kan normere udtale. Søren
Jakobsen kan altså gøre sine elever opmærksomme på, at udtalen med -es ofte er hensigtsmæssig af hensyn til forståelsen, men at den mere formelle udtale uden es også er almindelig og som regel umisforståelig.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.