Af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
»Hvis man hører en førstehåndsberetning eller får en uddybende kommentar fra en, der har fremsat en mening, så har man det fra hestens egen mund«. Sådan skriver Tage Winther Nielsen og spørger, om Sprogligt kan forklare, hvad det mærkelige udtryk kommer af.
Læseren har slået det op i Bevingede Ord og søgt på Google, hvor der ganske rigtigt er en del udsagn fra forskellige hestes munde, men åbenbart ingen forklaring.
Google er udmærket – og uundværligt – til mange formål, men til besvarelse af sproglige spørgsmål er sprogportalen sproget.dk et godt sted at starte. Her kan man få oplyst, at udtrykket er temmelig nyt i dansk: Pia Jarvad daterer det i sin ordbog over nye ord i dansk til 1978 og anfører, at det kommer fra det engelske straight from the horse’s mouth.
På engelsk kendes talemåden tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, og mange mener, at det stammer fra væddeløbsverdenen. Hvis man ønsker et tip om, hvilken hest der kan tænkes at vinde et løb, er det en god idé at henvende sig til stalddrengen, træneren eller andre, der er tæt på hesten og kender dens aktuelle form. Men det sikreste må være at spørge hesten selv og dermed få det ‘fra hestens egen mund’.
Et andet bud på en forklaring gives dog af P.H. Traustedt, der i mange år stod for den dengang daglige sprogspalte her i avisen. I bogen Sproghjørnet foreslår han, at udtrykket sigter til, at det ved køb af en hest er klogt at kigge dens mund og tænder efter for at forvisse sig om dens rette alder i stedet for blot at stole på sælgerens udsagn. Og det kan igen have sammenhæng med det gamle ordsprog man skal ikke skue given hest i munden, dvs. man bør være glad for en gave, man har fået, og ikke straks give sig til at tjekke, hvor meget den er værd, eller om der er fejl ved den.
Heste og hestevæddeløb spiller en rolle i flere andre faste udtryk, f.eks. holde på den forkerte/gale hest, spille på flere heste og være et hestehoved foran.
Ordet dark horse (egentlig ‘mørk hest’) har vi lånt fra engelsk, og oprindelig betegner det en væddeløbshest, hvis evner er ukendte, og som måske uventet kan gå hen og vinde et løb. Herfra har vi fået den overførte brug om en person, der eventuelt kan gøre sig gældende i en bestemt sammenhæng, uden at det var ventet på forhånd, svarende til et andet engelsk låneord, nemlig outsider.
Det danske udtryk fra hestens egen mund er nok også påvirket af et andet fast udtryk, høre noget fra nogens egen mund, der har samme betydning: ‘høre noget fra den, det vedrører’. Ordet egen er i øvrigt ikke en obligatorisk del af udtrykket, som det fremgår af dette eksempel fra en blog i april 2008: »Jeg har ikke selv hørt det fra hestens mund, men fået det fortalt på 3. hånd«.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.