Forpligtigelse/forpligtelse

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Gitte Jochumsen har svært ved at acceptere formerne forpligtige sig og forpligtigelse.
Jeg kan berolige vores læser med, at hun ikke er den første, der har
det sådan: Tilbage i 1960 kunne man her i avisen læse, at »ordene
forpligtigelse og forpligtige høres ofte… alt for ofte«. Man kan dog
ikke med Retskrivningsordbogen i hånden kritisere de lange former forpligtige og forpligtigelse, for de har været sidestillet med de korte former forpligte og forpligtelse
siden 1986. De lange former har været kendt i sproget i flere hundrede
år og er endda registreret så langt tilbage som 1527, oplyser Erik
Hansen i bogen Rigtigt dansk.

Mange synes, de lange former indeholder en overflødig stavelse i form af -ig, og sådan kan det også se ud, hvis udgangspunktet er navneordet pligt som i forpligte. Hvis man derimod tager afsæt i tillægsordet pligtig og sammenligner med andre udsagnsord med forstavelsen for-, dannet af tillægsord, virker de lange former helt systematiske. Tag f.eks. forkorte ‘gøre kort’, forurolige ‘gøre urolig’, forfærdige ‘gøre færdig’. Forpligtige betyder ‘gøre pligtig’ og er dermed helt regelmæssig. Dertil kommer sikkert en indflydelse fra ord dannet med be- som f.eks. berigtigelse og bemyndigelse, hvor -ig (heller) ikke kan kritiseres. Derimod er det sværere at forsvare de også ret udbredte former bekræftige og bekræftigelse, som da heller ikke har fundet vej til Retskrivningsordbogens spalter.

Selv om de korte og de lange former er officielt ligeberettigede, og
der er argumenter for, at de er systematiske, er der nok alligevel
grund til at holde igen med at bruge forpligtige og forpligtigelse, når de nu støder en del sprogbrugere.

Og det ser da også ud til, at man i hvert fald i skriftsproget
stadigvæk foretrækker de korte former: En Googlesøgning giver ca. 5
gange flere forpligtelser end forpligtigelser.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.