Forgifte eller forgive

Af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Karl Erich Nielsen, Århus, er faldet over formuleringen »den
forgiftede russiske eksspion, Aleksandr Litvinenko« i mediernes omtale
af denne historie. Han mener, det bør hedde »den forgivne…«. De to
udsagnsord forgifte og forgive er beslægtede, både sproghistorisk (gennem udsagnsordet give) og betydningsmæssigt. Forgifte har hovedbetydningen ’ødelægge, forurene eller præparere med gift’; det, man forgifter, er en ting. Forgive har betydningen ’(forsøge at) slå ihjel med en forgiftet drik eller madvare’; det, man forgiver, er et menneske. Men forgifte
har ifølge Den Danske Ordbog også betydningen ’dræbe eller gøre
alvorligt syg vha. gift’, dvs. nogenlunde den samme betydning, som forgive
har. En sammenligning med Ordbog over det danske Sprog viser, at dette
er en gammel betydning, der har været næsten ude af sproget en tid, men
senere har fået nyt liv. Det er altså lige så korrekt at tale om »den
forgiftede russiske eksspion« som om »den forgivne…«, og den første
sprogbrug er langt den almindeligste i moderne dansk. Det er nemlig
meget sjældent, at man bruger forgiven, forgivet, forgivne som foranstillet tillægsord. Journalister og andre foretrækker helt klart forgiftet i den position.