Af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
En læser, Kaj Søltoft, Gadstrup, efterlyser definitioner af etik og moral, der klart og entydigt viser, hvad forskellen mellem de to begreber er. Læseren selv sætter moral i forbindelse med »ting og situationer, der berører os i dagligdagen«, og som er tidsbundne og samfundsrelaterede, mens han forbinder etik med noget evig- og almengyldigt. Ikke desto mindre blandes begreberne tit sammen, så at problemer, som efter Kaj Søltofts mening er moralske, kaldes etiske. En ordforbindelse som det etiske marked (kravet om rimelige betingelser for handel mellem fattige og rige lande, forbrugerkrav om økologi osv.) skurrer i ørerne, synes han. Der må da være tale om moral, ikke etik.
Etik kommer af oldgræsk ethos, moral af latin mos (genitiv: moris). Grundbetydningen af ethos og mos er den samme, nemlig ’sædvane’, så allerede her kan vi have en forklaring på, at ordene kan bruges med samme betydning.
I dansk er ordet moral meget ældre end etik. Moral (eller morale, som det hed indtil ca. 1750) er hjemlet første gang så tidligt som 1555. Etik først kom ind i dansk lidt ind i 1800-tallet; før den tid brugtes kun den latinsk-græske form ethica og det kun sporadisk i filosofisk fagsprog.
Grundbetydningen af moral er ’normsæt (formet af samvittighed, opdragelse, religion eller miljø), hvorefter menneskelige handlinger og tanker bedømmes som gode eller forkastelige; teori om, hvad der bør anses for godt eller ondt’. Etik kan betyde det samme, men ofte sigter man med etik til det teoretisk-filosofiske grundlag for vores normer for godt og ondt. Etiske spørgsmål er for mange, som Kaj Søltoft påpeger, mere abstrakte og universelle end moralske.
Det er en rigtig iagttagelse, at etik og etisk er vundet frem på bekostning af moral og moralsk. At etik i dag har større prestige end moral, fremgår bl.a. af det faktum, at veletablerede gloser, der betegner gældende normer inden for noget så jordnært som arbejde, forretning og handel – arbejdsmoral, forretningsmoral, handelsmoral – nu får konkurrence fra sammensætninger som arbejdsetik, forretningsetik, handelsetik. En glose som presseetik er kendt i dansk helt fra 1953 (pressemoral har dog vist aldrig været etableret).
Den teknologiske udvikling spiller også en vigtig rolle. Etisk Råd skal bl.a. tage stilling til de store spørgsmål, som bioetikken rejser (kloning, fosterdiagnostik, genterapi m.m.).
Noget af årsagen til det ændrede magtforhold mellem de to gloser kan nok findes i historien om ordenes betydningsudvikling. Moral udviklede omkring år 1800 en betydning, som etik aldrig har haft eller fået, nemlig ’evne til at holde sine handlinger og tanker i overensstemmelse med gældende normer; livsførelse, tænkemåde (specielt mht. det seksuelle), der tilfredsstiller gældende normer’. Det er først fra dette tidspunkt, man begynder at tale om dårlig moral, slap moral, være uden moral osv. Denne brug af moral bibragte efterhånden – navnlig i tider præget af modvilje over for autoriteter eller af liberalt syn på sex – ordet bibetydninger som hykleri, dømmesyge og snerperi, og det smittede af på den oprindelige neutrale betydning, der er synonym med etik. Den negative klang, som moral og moralsk fik, kan være en grund til, at de neutrale eller positivt ladede ord etik og etisk (for ikke at tale om værdier!) er blevet mere udbredte i almindeligt sprog i det 20. århundrede.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.