Et hadeord

Af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006

En bruger af netudgaven af Ordbog over det Danske Sprog (www.ordnet.dk/ods) har undret sig over, at han ikke kunne slå ordet qua op i Danmarks største ordbog. Man møder det jo ellers tit i betydningen ’i kraft af’. I aviserne læser man om fodboldspillere, der dominerer en kamp qua deres overlegne fysik, folketingskandidater, der tit færdes på Nørrebro qua deres arbejde osv. Hver dag sit qua.

Etymologisk er qua det latinske relativpronomen qui, ’som; der; hvilken’, i bøjningsformen ablativ hunkøn ental. Direkte oversat betyder det ’ved hvilken’ eller ’ad hvilken’.

I moderne dansk er qua oftest en præposition (et forholdsord) og tilhører dermed samme ordklasse som i, på, gennem m.fl. På mange virker qua forslidt, som en fattigfin kliché med bismag af forloren dannelse. Hvis man stemte om, hvad der er Danmarks mest upopulære ord, ville qua sikkert få mange stemmer.

Sådan har det ikke altid været. Ordbog over det Danske Sprog, der kun medtog almindeligt brugte fremmedord, skønnede i 1936, at qua ikke var tilstrækkelig udbredt til at blive optaget. Det kom derfor først med i ordbogens supplement. Her oplyses det, at qua har to betydninger, dels ’i egenskab af; som’, dels ’i kraft af; på grund af; ved hjælp af; gennem; via’.

Betydningen ’i egenskab af; som’ kan i dansk dateres helt tilbage til 1780. Den bruges af enkelte klassiske forfattere, navnlig af Søren Kierkegaard og i mere behersket omfang af Paludan-Müller og Gustav Wied. Betydningen ’som’ lever endnu, hvad der fremgår af Den Danske Ordbogs eksempel fra 1992: »En etiker sympatiserer med ethvert menneske qua menneske«. Brugt på denne måde er qua en konjunktion (et bindeord), altså et ord, der knytter sætninger og sætningsled sammen, ligesom og, men, at m.fl. Denne anvendelse er eksklusivt akademisk og har aldrig været anfægtet af konservative sprogbrugere. Det kan måske virke lidt stift, hvis f.eks. en sagfører udtaler sig »qua jurist, ikke qua privatperson« (han kunne jo bare bruge som), men ingen ville klandre ham for at tale eller skrive ukorrekt dansk.

Anderledes forholder det sig med den nu langt almindeligere betydning ’i kraft af; gennem; via’. Skønt qua som præposition er en ren grønskolling i sammenligning med betydningen ’som; i egenskab af’, har den eksisteret i dansk i over 50 år. Ordbog over det Danske Sprog-supplementet kan citere en boganmeldelse fra midten af 1950’erne, hvor det hedder: »Qua (romanfiguren) Helge kommer læseren til et par intime partidiskussioner blandt kommunistspidserne«. Trods alderen og udbredelsen har denne brug aldrig opnået fuld borgerret i dansk. Den Danske Ordbog fraviger sit hovedprincip, at den mest udbredte betydning sættes først, og sender den ned på andenpladsen med advarslen »denne brug regnes af nogle for ukorrekt«. Fremmedordbøgerne, selv de nyeste, går skridtet videre og lader simpelt hen, som om den ikke findes. Ifølge dem betyder qua kun ’i egenskab af; som’, ligesom i gamle dage.

Den tidligere formand for Dansk Sprognævn Allan Karker har skrevet en anbefalelsesværdig artikel om qua i tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet 1987 nr. 2. Her finder man en grundig redegørelse for ordets betydningsudvikling, etymologi, udbredelse m.m. Artiklen slutter med en forudsigelse: »I den næste udgave af Retskrivningsordbogen er qua nok blevet til kva«. Siden Allan Karkers artikel er der udkommet to udgaver af Retskrivningsordbogen, og profetien er, trods spredte forekomster af kva (sågar kvag), endnu ikke gået i opfyldelse. Heldigvis, hvis jeg skal sige min mening. Qua privatperson.