En dybgående forpligtigelse?

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Mikael Strandberg fra Virum spørger, om der er forskel på ordene dybgående og dybtgående, og uddyber således: »Jeg har en ide om, at f.eks. en undersøgelse er dybtgående, fordi den altid skal gå i dybet, mens til gengæld viden kan være dybgående, da den ikke altid behøver at bevæge sig i dybet. Er der i øvrigt noget, som hedder dybdegående?«.

I ordbøger som Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Nudansk Ordbog er der stor forskel. Dybgående er nemlig et navneord, et dybgående, og det betegner afstanden fra vandoverfladen til underkanten af et skibs køl. Søfartskyndige kan således tale om, at »båden har et dybgående på 85 cm«. Et andet ord for det samme er dybgang.

Dybtgående derimod er et tillægsord, der dels kan bruges konkret om noget, der går langt ned i forhold til overfladen, f.eks. skibe eller planterødder, dels – og vel især – overført om noget, der er grundigt og detaljeret eller griber ind i alle enkeltheder. Vi taler gerne om dybtgående forandringer og ændringer, en dybtgående analyse eller et dybtgående kendskab. På samme måde kan man bruge dybdegående, dvs. ‘som går i dybden’. Det bruges ofte om journalistik, der også kan være dybdeborende.

I den sproglige virkelighed, altså uden for ordbøgerne, kan man dog støde på eksempler, hvor forskellen på dybgående og dybtgående ikke respekteres så nøje. Ser man efter i en større elektronisk tekstsamling som KorpusDK (ordnet.dk/korpusdk), finder man bl.a. dybgående karakteristikker og dybgående delprojekter. Når der kan opstå usikkerhed om disse ords form, skyldes det givetvis, at der findes en del ord, hvor førsteleddene dyb- og dybt- veksler. I nogle tilfælde opfattes dybt som et biord, f.eks. i dybtliggende ‘som ligger dybt’, dybtborende ‘som borer dybt’ eller dybtgående ‘som går dybt’. I andre tilfælde bruges formen dyb som førsteled, bl.a. i dybfryser, dybtryk og dybhav, og også i sammensætninger med farver: dybblå, dybgrøn, dybrød, selv om man ofte bruger formen dybt, når der skrives i to ord: dybt blå, dybt grøn og dybt rød. Tillægsordet dyb(t)følt optræder næsten lige hyppigt i begge former og er også opført som officiel dobbeltform i Retskrivningsordbogen.

Der er således grund til en vis forvirring, men principielt er dybgående altså et navneord, der sigter til, hvor dybt et skib stikker, og dybtgående er et tillægsord, der oftest bruges overført.