Efterfølgende

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Flere læsere er utilfredse med ordet efterfølgende, der bruges i stedet for det mere mundrette bagefter, og der gættes på, at det stammer fra politiets rapportsprog. Det er næppe den eneste forklaring, men det er rigtigt, at efterfølgende er blevet almindeligt i en ny anvendelse inden for de sidste 40 år.

Det har altid kunnet bruges som lang tillægsform af udsagnsordet efterfølge
som i eksemplet »de efterfølgende bemærkninger«, men det nye er, at det
bruges som biord med betydningen ‘bagefter, senere, sidenhen’: »De
kærede efterfølgende kendelsen til landsretten«. Efterfølgende
virker tungere, har et mere formelt præg end de nævnte synonymer og
trives derfor i visse typer af både skrift- og talesprog, hvor også ord
som i forhold til, fremadrettet, allokere og human resource
er udbredte. De sprogbrugere, der anvender sådan nogle udtryk, mener
måske, de giver deres ord mere vægt, men de ville ofte opnå en mere
klar og letforståelig tekst, hvis de valgte et kortere og mere mundret
synonym.