Det var fandens

Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

I dag er det fandens fødselsdag. Ja, der er da også andre, endda højtstående personer, der har fødselsdag i dag, og tillykke med det. Vi almindelige dødelige har kun fødselsdag én gang om året, men Fanden har hele to, nemlig den 11. juni og den 11. december.

Betegnelsen fandens fødselsdag henviser til, at det tidligere var på de to datoer, at man skulle betale sin gæld, specielt terminsbetalinger på fast ejendom. Og det har jo aldrig været en fornøjelse at skulle af med penge, hverken en eller flere gange om året. Udtrykket er kendt på skrift fra 1888, men det har givetvis eksisteret længere i talesproget, og nogle vil datere det så langt tilbage som midten af 1600-tallet. Nu om dage er det blevet almindeligt med kvartårlige eller månedlige terminer, så begrebet fandens fødselsdag spiller ikke længere den samme rolle, men udtrykket lever fint videre i sproget.

Selve ordet fanden stammer formentlig fra frisisk fandiand ‘den fristende, fristeren’, og det er almindeligt i den folkelige tradition i Norden. I det bibelske sprog bruger man andre navne for den personificerede ondskab, f.eks. Djævelen, Satan, Antikrist eller Den Onde. Den folkelige udbredelse af ordet fanden kommer selvfølgelig til udtryk i en lang række eder og kraftudtryk af typen hvad fanden, fandeme, fandens også. De fleste kan uden besvær fortsætte listen, hvis de da vil tage ordet i deres mund.

Ud over kraftudtrykkene optræder Fanden i mange billedlige udtryk: Hvis man løber meget hurtigt, har man fanden i hælene, og har man hang til pessimisme, bliver fanden hurtigt malet på væggen. Kniber det med at læse en tekst efter dens hensigt, læser man den, som fanden læser Bibelen.

At Fanden har været nærværende i jævne folks bevidsthed, fremgår også af en del folkelige navne på upopulære planter som f.eks. haveejernes skræk, fandens mælkebøtte, eller fandens nosser, den giftige og ildelugtende bulmeurt. Og Fanden sniger sig også ind i den tekstgenre, hvor den folkelige visdom virkelig viser sig: ordsprogene. Blandt de mest kendte er vel Fanden hytter sine, når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden og da Fanden blev gammel, gik han i kloster.

Inden vi får snakket fanden et øre af, må vi hellere stoppe, for et andet gammelt ordsprog siger, at når man taler om Fanden, kommer han, og det vil vi vel nødig risikere, især i dag, hvor han har inkassatortasken med!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.