Af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Ulla Kløcker, Birkerød, spørger, om det er korrekt at bruge adjektivet dedikeret i et udtryk som dedikeret ikkeryger, hvor dedikeret svarer til decideret. Er der ikke betydningsforskel på de to ord?
Jo, betragtet som isolerede leksikalske størrelser er der klar forskel på de to ord. Adjektivet decideret defineres i Den Danske Ordbog ’af en helt bestemt og utvetydig art eller kvalitet’ og er altså synonymt med adjektiver som egentlig, afgjort, ægte, udtalt. Dedikeret, som er dannet efter engelsk dedicated, kom vist først ind i dansk omkring 1990, og det betyder ’engageret, loyal og villig til at bruge tid og kræfter på en bestemt sag’ og er dermed synonymt med ’passioneret, ihærdig, ivrig’.
Betydningsbeskrivelse af adjektiver kan være noget af et mareridt for en ordbogsredaktør, for adjektiver har tit en række bibetydninger indlejret i grundbetydningen, og bibetydningerne kan være mere eller mindre gennemslagskraftige afhængigt af sammenhængen.
I mange tilfælde vil det være umuligt at udskifte decideret med dedikeret, uden at udtrykket ændrer betydning. Decideret spionage er klart noget andet end dedikeret spionage, en decideret antikrigsfilm, turistminister, angrebsspiller, kamikazepilot er ikke det samme som en dedikeret antikrigsfilm, turistminister osv., for så længe decideret betyder ’egentlig, ægte’, er det let at adskille fra dedikeret ’engageret’.
I eksemplet decideret ikkeryger kan decideret have et kraftigt islæt af bibetydningen ’overbevist, udtalt’, hvorved det rykker tæt på betydningen af dedikeret (ikkeryger). Ikke desto mindre er der en nuance til forskel. Dedikeret er stærkere end decideret. En dedikeret ikkeryger er aktiv modstander af tobak, mens en decideret ikkeryger typisk bare er en, der aldrig kunne drømme om at tænde en smøg, heller ikke ved festlige lejligheder.
Der er nogle, der af stilistiske grunde nærer modvilje mod adjektivet dedikeret, fordi det efter deres mening virker klichépræget eller lyder som en dårlig oversættelse fra engelsk; men ukorrekt kan det ikke kaldes.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.