Danske plante- og dyrenavne

Af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Jens Mårbjerg, Skanderborg, spørger om, hvordan man korrekt skriver danske plante- og dyrenavne. Som han skriver i sin mail, kan man rundt omkring møde flere muligheder: med stort eller lille begyndelsesbogstav og med eller uden bindestreg.

Ifølge Bibelens Første Mosebog var det Gud, der skabte verdens planter og dyr, og Adam, der »gav alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn«. Men Adam gav jo ikke hvert enkelt individ et navn som f.eks. Blis, Trofast, Oliver eller Hannibal; han gav alle individer med samme kendetegn og egenskaber en bestemt betegnelse, f.eks. hest, hund, kat eller mus. I streng forstand er et navn et (eller flere) ord, der udpeger én enkelt person, ét enkelt dyr osv. Blis er den bestemte hest, der hedder sådan. Hest derimod er en sproglig betegnelse, der henfører individer til en kategori med bestemte kendetegn og egenskaber.

Som eksemplerne ovenfor viser, og som vi også godt ved, skrives et navn med stort begyndelsesbogstav, mens en betegnelse for en kategori af f.eks. planter eller dyr, typisk en planteart eller en dyreart, skrives med lille. Sådanne betegnelser er helt på linje med betegnelser for f.eks. møbler som stol, bord, skab og reol. Altså: Betegnelser for planter og dyr skrives med lille og i øvrigt også uden bindestreg, f.eks. elsdyrantilope, bittersød natskygge, køllevalmue, rød fluesvamp og grønbroget tudse.