Bakke op og bakke ned

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007

Knap var søndagsmorgenbordet dækket, før det lød fra den 11-årige: »Hvordan kan det være, at morgenbakken er flad, når Valby Bakke er skrå?«. Sikke en sproglig årvågenhed fra morgenstunden! De lidt tøvende svar måtte uddybes, endnu før morgenbollen var nedsvælget, og et opslag i Den Danske Ordbog afslørede, at der er ikke mindre end syv danske ord, der staves ’bakke’.

De to første har vi været inde på: ’en forhøjning i landskabet, en høj’ og ’en flad plade med kant til at bære for eksempel kopper på’. Selv om ordene staves og udtales ens, regnes de for forskellige ord, fordi de har hver sin oprindelse: Højen stammer fra oldnordisk bakki (beslægtet med banke) og pladen fra nedertysk back ’skål’ eller nederlandsk bak ’fad, trug’. Derudover kan bakker også være de to metaldele på en skruestik, der holder den genstand fast, som skal bearbejdes, f.eks. med en fil. Det ord har vi lånt fra det tyske Backe, der betyder ’kind, kæbe’, og som vi også kender på dansk i insekternes kindbakker.

Det var foreløbig tre navneord, men der findes også nogle udsagnsord. Hvis vi støtter eller forsvarer nogen, kan vi sige, at vi bakker vedkommende op. Det er lånt fra engelsk to back up, idet back jo betyder ’bagved’ eller ’ryg’, og når man bakker nogen op, står man netop bagved og giver ham eller hende rygdækning. Den engelske oprindelse viser sig også ved, at det var tilladt at stave det backe helt frem til 1955.

Det engelske spiller også en rolle i det udsagnsord, der betyder ’køre baglæns’: bakke bilen ud af garagen. Her er det også back, men i betydningen ’tilbage, baglæns’, som vi genfinder i det danske bak som i slå bak. Man kan også bakke ud af noget, man ikke bryder sig om, men her er brug af køretøj ikke obligatorisk.

Endelig er der udsagnsordet bakke som i bakke på en pibe. Det er lidt usikkert, hvor det ord stammer fra, men man har foreslået, at det skulle være en spøgende dannelse til ordet tobak, eller at det måske efterligner den lyd, der fremkommer, når man bakker på piben.

Det fænomen, vi her har beskrevet, kalder sprogfolk homonymi, altså det, at ord udtales og staves ens, men regnes for forskellige ord. Andre eksempler er bank, der kan være et pengeinstitut eller en række voldsomme slag, og at brase, der kan bruges i udtryk som komme brasende ind eller brase sammen, men også kan betyde ’at stege’ som i brase kartofler.

Denne situation, hvor ordene regnes for forskellige ord, kan være vanskelig at skelne fra de tilfælde, hvor det samme ord har flere betydninger; polysemi kaldes det af fagfolk. For eksempel har ordet blad flere betydninger, dels ’et blad på et træ’, dels ’et magasin eller en avis’. Derudover kan det betegne de enkelte sider i for eksempel en bog eller en kalender, og endelig kan det også være den flade, skarpe del af et redskab som f.eks. en kniv eller en økse. I dette tilfælde regner man med, at der er tale om ét og samme ord, der i tidens løb har udviklet forskellige betydninger. Det er det oldnordiske blað, som vi jo genfinder i norsk og svensk og i tysk Blatt og engelsk blade.

Et afgørende kriterium for inddelingen og ofte også for opstillingen i en ordbog er altså, om der sproghistorisk er tale om et eller flere ord.

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg kun har nævnt seks af de syv bakke -ord. Det sidste er det, vi har i bakke snagvendt (altså ’snakke bagvendt’). Kaj og Andrea har vist ikke levet forgæves.

Pænt farvel og god weekend!

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.