Af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
»Hvad mener Sprogligt om den omsiggribende anvendelse af konstruktionen både… men også?« Sådan skriver Mikael Trier, Virum og giver følgende eksempel fra Nyhedsavisen: »Det er jo både morsomt, men samtidig også alvorligt«.
Traditionelt bruger man både… og til at sideordne to størrelser, der har lige stor vægt i den pågældende sammenhæng: »Hvem kommer i dag?« – »Det gør både Mille og Marie«; »Det er både morsomt og alvorligt på samme tid«. Konstruktionen er meget udbredt og så etableret, at den kan bruges uden de størrelser, der sidestilles: »Var det svært at komme ind?« – »Både og« (underforstået »både ja og nej«), og endda som navneord: »Det er ikke et enten-eller, det er et både-og«. Ikke desto mindre møder man ofte sætninger, hvor både genoptages med men eller men også. Det er der sandsynligvis flere grunde til. Den mest oplagte er nok, at sprogbrugeren ud over at sidestille to størrelser også modstiller dem og til og med fremhæver den sidste af dem. Og her er der indflydelse fra konstruktioner som ikke bare… men også eller ikke kun… men også. Det ville passe fint på læserens eksempel: »Det er jo ikke bare morsomt, men samtidig også alvorligt«.
Hvis man har behov for at tydeliggøre en modsætning, kan man derfor finde på at bruge både… men også. Konstruktionen optræder mest i talesproget, hvor man bruger andre virkemidler og strukturerer informationerne anderledes end i skriftsproget. Et eksempel, der ofte tages frem, er brugen af genoptagende stedord som i »Vejret, det bliver regnfyldt« eller »Borgmesteren, ham har jeg ikke meget fidus til«. Desuden er den spontane mundtlige kommunikation jo også karakteriseret ved ikke at være planlagt eller ved, at planen ændres undervejs. Det betyder, at man sagtens kan have glemt, at man indledte med både og derfor burde fortsætte med og. Andre udtryk, der er udsat for det samme, er f.eks. dels… dels, der ofte kan ses i formerne dels… og eller dels… men også, eller hverken… eller, der kan blive til hverken… heller ikke. Både… men også træffes efterhånden også en del på skrift, og selv om konstruktionen kan kritiseres for at være ulogisk, medvirker den ofte til at klargøre argumentationen. Men vil man undgå kritik, er det sikrest at holde sig fra den og vælge udtryk som ikke blot… men også. Håber, det gav syn for sag(e)n.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.