At være lidt dussemant

Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

»Jeg er lidt dussemant i dag«, sagde min mor en dag, og hun fortsatte: »Det var sådan et ord, vi brugte i min barndom nede på Lolland«. På mig virkede det mystificerende, men min mor kunne oplyse, at det betød, at man var sådan lidt uoplagt eller sløj, og »kunne jeg ikke lige finde ud af, hvad det kom af«.

Det viste sig at være mere vanskeligt end som så, men der var hjælp at hente i Ømålsordbogen. Dette store ordbogsværk dækker de danske dialekter på øerne undtagen Bornholm og er – heldigvis – nået et godt stykke hen i bogstav I.

Af bind 3 fremgår det, at der er tale om det franske ord doucement, der har haft en omtumlet skæbne på de østdanske øer. Det er bl.a. registreret med udtaler som »dosmant«, »dussemank« og »tusmant«, alle med tryk på sidste stavelse ligesom »dussemant«.

Det franske ord er et biord, afledt af tillægsordet doux (i hunkøn douce), og det betyder bl.a. ‘mildt, blidt; forsigtigt; stille’. På dansk er det blevet et tillægsord, og det har fået andre betydninger, f.eks. ‘mismodig, nedslået, stille’ om personer og ‘rolig, stille’ om vejret foruden den nævnte betydning ‘uoplagt, sløj, træt’. I Ømålsordbogen illustreres den malende med dette citat: ’han har været svært dussemant siden han drat ner fra høstænget’.

I rigsdansk kender man godt ordet douce, som betyder ‘dæmpet, blød, sart’, f.eks. douce musik eller douce farver. Men hvordan går det til, at biordsformen doucement får så stor udbredelse i ømålene, oven i købet med nye betydninger?

Der har ikke været megen direkte kontakt mellem franskmænd og jævne folk på landet. Dialektforskerne hælder til den forklaring, at de franske låneord – som der er ganske mange af både på rigsdansk og i dialekterne – er ’sivet ned’ fra den overklasse, der i 1700-tallet beherskede fransk, og har bredt sig til borgerskabet i byerne og derfra til landbefolkningen. Ligesom mange i dag gerne vil være smarte og moderne ved at tale engelsk, har noget lignende været tilfældet med fransk for et par hundrede år siden.

Desuden har man også arbejdet kreativt med de fremmede ord, f.eks. er ordet jaloux på øerne også kommet til at betyde ‘genert, flov’. Tilsvarende med ordet kurage, der kendes fra rigsdansk i betydningen ‘mod, foretagsomhed’, men i dialekterne får en ekstra betydningsnuance: ‘lyst til mænd’ (hos kvinder) og ‘virilitet’ (hos mænd).

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.