Af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Sprogligt har tidligere behandlet homonymi, altså det fænomen, at ord udtales og staves ens, men har forskellig betydning og regnes for forskellige. Klummen fik Birte Winge fra Hillerød til at mindes en leg fra sin barndom, nemlig tepotte. Legen kan organiseres på forskellige måder, men grundideen i den er, at 2-3 personer aftaler at beskrive hver sin tepotte, som netop er homonymer, f.eks. pære (hestepære, frugten pære og elektrisk pære). Beskrivelserne kunne i dette tilfælde være: »Min tepotte lugter ikke så godt«, »Min tepotte smager dejligt« og »Min tepotte er god i mørke«. Legens øvrige deltagere skal så gætte, hvad tepotten er. Birte Winge, der er vokset op i Sønderjylland, undrer sig over legens navn. »Er navnet begrænset til Sønderjylland, og har legen andre navne i andre dele af Danmark?«, spørger hun.
Jeg er selv sønderjyde og kender både legen og betegnelsen for den, men hos mig er overleveringen sket gennem min mor, der er morsingbo. For at komme længere med spørgsmålet om legens udbredelse og navn henvendte jeg mig til Dansk Folkemindesamling, der i materiale og litteratur om børns leg godt kunne dokumentere legen, men ikke dens udbredelse og ikke navnets oprindelse.
En lille empirisk undersøgelse blandt medarbejdere dels i Dansk Folkemindesamling, dels i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab viser, at legen har været og er temmelig udbredt. Den kendes således fra Nord- og Sønderjylland, fra Fyn og Ærø, fra Østsjælland og Københavnsområdet samt fra Bornholm. Vest- og østjyder lader ikke til at have muntret sig med denne leg.
Ved Jysk Ordbog og Ømålsordbogen, de to store projekter, der beskriver de danske dialekter i ordbogsform, rummer samlingerne ikke oplysninger om legen og betegnelsen for den.
Men vi danskere er ikke alene. På engelsk findes en lignende leg, der hedder teapot word game, og på en tysk hjemmeside kan man finde lange lister med ord, der kan bruges, når man vil lege Teekessel.
Men hvorfor lige tepotte ? Forklaringen skal sikkert findes i Tyskland, hvor Teekessel, ’tekedel’, med udgangspunkt i studenterjargon siden første halvdel af 1800-tallet har haft den overførte betydning ’uvidende, ubehjælpsom person’. Tilskuere til legen kunne have det indtryk, at deltagerne ikke vidste, hvad de ellers skulle tage sig til, men nyttig var legen: Den fordrev tiden og trænede sprogfærdigheden.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.