Af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Peter Krogh, Randers, savner et ord i dansk skriftsprog, et ord, der vel at mærke findes i talesproget. Problemet kan illustreres med den korte dialog: »Tag lige proppen af!« – »Det kan jeg ikke, den er af«. De to af ’er udtales forskelligt, det sidste som et langt a, der ligner udtalen af »ah (sikken lækker lagkage)«, men faktisk er fordelt på to stavelser.
Men de to af ’er i eksemplet betyder også noget forskelligt. Det første af angiver, at proppen adskilles fra en naturlig eller oprindelig plads. Det sidste af angiver, at proppen nu er i en tilstand, hvor den er adskilt fra denne plads. Der er tale om først en overgang fra én tilstand til en anden og derefter en forbliven i denne nye tilstand. Derved ligner af en lille række biord med to former: én, der angiver overgang, og én, der angiver tilstand; det er ud/ude, op/oppe, hen/henne, hjem/hjemme osv. Som man kan se, føjer man e til overgangsbiordet for at få tilstandsbiordet.
Hvis vi bruger denne regel på af, får vi afe, f.eks. i ytringen »Jeg kan ikke tage proppen af, for den er allerede afe«. Retskrivningsordbogen tillader ikke formen afe, men kun af; den anfører netop eksemplet »nu er proppen af«. Det er altså rigtigt, at det officielle skriftsprog mangler et særligt ord til at angive tilstand svarende til, at af angiver overgang. Når formen afe ikke tillades, skyldes det, at udtalen jo ikke indeholder et f. Heller ikke af udtales med f undtagen i visse militære kommandoer, f.eks. »træd af«, men i sammensætninger som f.eks. afstand udtales af- som aw, med en konsonant, der dog har noget at gøre med f.
I tidens løb har man foreslået forskellige løsninger på problemet, bl.a. ave, afve og awe. Det, som man kan foreslå Peter Krogh, er at bruge den uofficielle form a’e i sammenhænge, hvor korrekthed ikke er påkrævet, dvs. i mindre formelt sprog.
Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken “Sprogligt” blev bragt i Politiken i perioden 7. oktober 2006 til 25. juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.