Sprogbrevet nr. 90

Udtale

Iransk skal ikke have trykket på første stavelse (TV-A 25. og 28.12.93), men på anden. Ligesom japansk, amerikansk, siciliansk, brasiliansk, peruviansk, afrikansk, århusiansk, albansk – og alle andre nationalitetsbetegnelser der ender på -ansk. Jeg tror ikke mere på at jeg får noget ud af at gøre opmærksom på dette, men det skal siges i min nekrolog at han blev ved til det sidste.

Udtalen af vindruer som rimer på vinduer er efterhånden meget udbredt hos yngre danskere (P1 12.1.94). Som om det havde noget med vind at gøre: vind-druer. Det er jo altså vin, for den slags laves faktisk af druer. Første stavelse skal helst udtales præcis som i vinglas.

Navnet på den tyske by Koblenz skal endelig ikke udtales så det rimer på hop Jens! (TV-A 22.12.93). Udtalen er kohblænts med tryk på første stavelse og langt o.

Ordet teorist findes ikke på dansk, det hedder teoretiker. Og terrorist skal udtales så det ikke lyder som teorist (TV-A 13.12.93). Den første del af ordet skal lyde præcis som i terror. Man skal altså kunne høre tydelig forskel på terrorist og teorist.

Prøv engang!

Undskyldning

En DR-medarbejder har spurgt om betydningen af undskylde (og undskyldning), og det er ikke noget uberettiget spørgsmål, idet ordet har to forskellige betydninger.

Det betyder oprindelig – og stadigvæk – ‘fritage for skyld’, ’tilgive’: for denne gang vil jeg undskylde dig (for) din ubeherskede optræden; kan du undskylde min påtrængenhed? undskyld!

Men allerede for flere hundrede år siden har ordet også fået betydningen ‘sige undskyld’ eller ‘udtale at man erkender at man har begået en fejl’: han undskyldte sin forsinkelse; jeg undskylder at jeg tog fejl denne gang; vi beder dem modtage vor uforbeholdne undskyldning.

Den sidste betydning kan også gengives som ‘beklage’ (eller ‘beklagelse’).

I praksis er der næppe store muligheder for flertydighed, men der kan laves eksempler på det: han undskyldte sin søns gale streger.

Imidlertid er det en kendsgerning at den “nye” betydning forstyrrer en del læsere og lyttere, så man kan roligt anbefale beklage(lse) i stedet for: han beklagede sin forsinkelse; jeg beklager at jeg tog fejl denne gang; vi beder Dem modtage vor uforbeholdne beklagelse.

Der er bare det at de to ord ikke helt har samme overtoner: jeg beklager at jeg kom for sent er ret formelt: “Nu er det sagt – lad os komme videre med det væsentlige”. Undskyld at jeg kom for sent; jeg undskylder at jeg kom for sent virker meget mere oprigtigt, det er en ægte erkendelse af at man har begået en fejl.

Flere end og mere end

“Løssalget er steget med flere end 200 % […]. Flere end 50 brande bekæmpes af mere end 3000 brandmænd” (TV-A 5.1.94). Her fik vi inden for 15 sekunder én gang forkert flere end, én gang muligt flere end og én gang rigtigt mere end. Hvis man i DR gjorde som alle andre danskere og sagde mere end hver gang, så ville man uden at få problemer udtrykke sig både matematisk og sprogligt korrekt.

Som vanligt

“Og nu kommer som vanligt programmet om…” Det er vistnok kun i DR at man bruger vanlig i stedet for sædvanlig i den slags forbindelser, og der kan udmærket være tale om en påvirkning fra svensk. Lyttere klager jævnlig over at det virker krukket eller søgt, og det er da også svært at finde noget til forsvar for udtryksmåden.

Det der ligger bag, er muligvis den opfattelse at sæd- i sædvane i sig selv betyder ‘vane’ (sæd og skik), så sædvane og sædvanlig må være grimme eksempler på dobbelthed (pleonasme). Dette er naturligvis et galt ræsonnement.

Vane og sædvane betyder absolut ikke det samme. En vane er et individs mere eller mindre automatiserede adfærd, mens en sædvane stort set er det samme som en skik, dvs. en kollektiv vedtægt om at noget skal gentages eller gøres på en bestemt måde.

Den naturlige og logiske afledning af sædvane er sædvanlig og absolut ikke vanlig. I øvrigt er ordene sædvane og sædvanlig lige så gamle som det danske sprog, de er ikke udslag af nutidig slaphed og forfald. Vikingerne brugte dem!

Med alt dette regner jeg ikke med at kunne påvirke dem der synes at som vanligt lyder kvikt eller som har sat sig i hovedet at som sædvanligt er ulogisk eller ukorrekt. Men jeg kan muligvis hindre andre i at svigte de gode ord sædvane og sædvanlig.

Find fem fejl

1. “Hvordan er det med de offentlige ansatte?”  “Ja, de offentligt ansatte er blevet mere aktive.” (P1 30.12.93)
2. Der bliver serveret en kvart millioner kopper kaffe. (P1 2.1.94)
3. Rhinen er gået over sine breder. (TV-A-tekst 22.12.93)
4. Dronningen hilste på den efterladte enke. (TV-A 8.1.94)
5. Eksplosionen ødelagde alle ruder i den seks etagers høje bygning. (TV-A 10.1.94)

Olympiade

Så er der snart vinterolympiade igen, og det vil med garanti genoplive diskussionen om betydningen af ordet olympiade.

Hvis man er i tvivl om hvad ekspertise, vindskibelig og olympiade betyder på dansk, så er den eneste metode naturligvis at spørge et stort antal mennesker der har dansk som modersmål og i øvrigt bruger sproget ordentligt. Sådan gør ordbogsredaktørerne, og i ordbøgerne kan vi læse resultaterne af deres undersøgelser.

I alle danske ordbøger fra de sidste 60-70 år står der at olympiade betyder ‘olympiske lege’. Nogle af ordbøgerne nævner også den oldgræske betydning ‘fireårsperiode mellem to olympiske stævner’. Men hvad ville der f.eks. ske hvis man insisterede på den sidste betydning og oplyste at over 200 topidrætsfolk i løbet af sidste olympiade kom alvorligt til skade under udøvelsen af deres sport? Der er næppe nogen der uden videre ville opfatte det som noget der var hændt i fireårsperioden mellem to OL-arrangementer.

Med andre ord: Olympiade betyder på dansk det samme som olympiske lege – og tilsvarende i øvrigt på engelsk og tysk. Der findes imidlertid nogle ganske få som ville ønske at ordet stadig betød ‘fireårsperiode’. De er dog nok ikke så dumdristige, selv at bruge ordet i den betydning.

For en sikkerheds skyld kunne man jo helt afstå fra at bruge ordet olympiade og konsekvent sige og skrive olympiske lege i stedet for.

Dansk og fremmed

“Galbraith er derfor håbefuld” (P1 28.12.93). Det må være et engelsksproget telegram der ligger bag formuleringen. I denne sammenhæng betyder hopeful ‘fortrøstningsfuld’ eller ‘optimistisk’. Det danske håbefuld betyder ‘lovende’.

“Slagsmålet efterlod mange sårede og store materielle skader” (RA 21.1.94). Det engelske leave kan bruges til meget mere end det danske efterlade og kan ikke oversættes ukritisk.

“Mindst 5000 hjem er blevet isoleret på grund af snevinteren” (RA 6.1.94). Her er det også let, bag den danske tekst at høre det engelske: 5000 homes. Huse dækker ikke, lejligheder heller ikke, boliger kunne nok bruges, men hjem er mere personligt og mere anskueligt i denne forbindelse. Man kunne jo også have sagt: “Mindst 5000 familier er blevet hjemløse”.

90.3 Statsnavne og nationalitetsord er navnet på et hæfte på 40 sider, udgivet af Nordisk Sprogsekretariat i 1994 (Dansk Sprognævns skrifter nr. 21). Det indeholder en alfabetiseret liste over alle verdens stater med tilhørende indbyggernavne og nationalitetstillægsord, f.eks. Litauen, litauer, litauisk. Listen omfatter de former på dansk, norsk, svensk, finsk og islandsk som Sprogsekretariatet og de nationale sprognævn anbefaler.

En nyttig lille tryksag i det daglige. Også hvis man i en islandsk avis falder over navnet Fílabeinsströndin og gerne vil vide hvad det er for en stat.

Kort

“Han blev sat i forbindelse med to kvinders dødsfald” (TV-A 13.12.93). Det skulle have været to kvinders død. Ordet dødsfald bruges ikke i forbindelse med ejefald (genitiv): efter min død skal min formue gå til…, ministerens død har uden tvivl glædet mange, Jesu Kristi lidelse og død. Der synes ikke at være nogen god forklaring på dette, sådan er det bare.

Skolelærer Poul Thomsen. Således omtaltes næsten konsekvent en mand som var indblandet i en sag med Danmarks Radio, f.eks. i TV-A 15.12.93. Én ting er at skole- er ganske overflødigt, men lærerne afskyr af en eller anden grund betegnelsen skolelærer, som de finder nedsættende.

“Det var særlig Anne Birgitte Lundholdt der stod for skud” (TV-A 17.2.93). Det drejede sig om at den fhv. industriminister gav en ilter kommentar til en politisk episode, så hun stod absolut ikke for skud. At stå for skud betyder ‘blive udsat for kritik’.

“Øresundsforbindelsen skal efter planen stå færdig ved årtusindskiftet” (TV-A 30.12.93). Der er endnu uenighed om hvornår årtusindskiftet finder sted: 1.1.2000 eller 1.1.2001? Bare vent, diskussionen skal nok komme! Men i en så omtrentlig tidsangivelse som her kan man sagtens forsvare at sige årtusindskiftet.