Sprogbrevet nr. 76

Find fem fejl

Flere læsere har ømmet sig over, at denne rubrik ikke er forsynet med facitliste. Vi overvejer derfor ved årsskiftet at udvide vor servicevirksomhed ved som julegave at give læserne oplysninger om, hvordan de fem konstruktioner hellere skulle have været. Der vil næppe være plads til at give udførlige begrundelser.

Det glæder os på mange måder, at læserne somme tider har deres hyr med at finde fejlene. Det kan måske fremme erkendelsen af, at sprogfejl ikke kun er noget, der forekommer hos andre.

“Der er ikke helt enighed om, hvad – ” (TV-A 16/9).

“USA er begyndt at levere supermodernede kamphelikoptere til – ” (TV-A 27/9).

“Ens selvtilfredsstillelse afhænger af, hvordan – ” (TV-A 27/9, indslag om valutahandel).

“Først så klarer det op, og siden så klarer det ned igen” (meteorolog i TV-A 28/9).

“På den anden side grænsen af Irak” (TV-A 30/9).

Læst og redigeret

“Radioavisen var læst og redigeret af NN og QQ”. Den oplysning gives undertiden flere gange daglig, og den irriterer tilsyneladende en del mennesker. Det er da også rigtigt, at der mangler et henholdsvis, hvis man skal have præcis besked om fordelingen af de to funktioner. Men henholdsvis er en tung glose. Jeg foreslår flg.: “Radioavisen var læst af NN og redigeret af QQ”.

Udtale

Fornavnet Peder kan høres udtalt både med “hårdt” og “blødt” d. Men fornavnet Peter må ikke udtales med “blødt” d, sådan som det skete i TV-A 16/9 i forbindelsen Peter Sabroes Gade.

Morten Grunwald må lægge navn til meget, specielt ofte må han lægge u til en forkert udtale af efternavnet, “Grünwald”. Det hedder manden ikke!

Der blev i TV-A 2/10 talt om “passaserer”. Det er bedre med “passaSJErer”.

Klassikeren “premiereminister” skånede man os ikke for i RA 25/9. Den franske udtale er (i primitiv dansk gengivelse) “prømJE-“, den danske “præmJE-“; vi overlader “præmJÆR-” til scenens folk.

Stilling og funktion

Når der ud over navn anføres oplysninger om en person, der er på skærmen, forventer man normalt en stillingsbetegnelse: Olaf Olsen, rigsantikvar, Hans Jørgen Jensen, generaldirektør, Richard Møller Nielsen, landstræner, Knud Jensen, revisor osv.

Undertiden kan man se den aktuelle funktion meddelt i underteksten i stedet for den permanente stilling. Det kan der være gode grunde til. Men undertiden kan det virke næsten komisk, eller tragikomisk. Hvis et interview vedrører offentlig transport, kan man møde tekster som ‘Ellen Jensen, togpassager’; har et indslag med en aktuel gidselaffære at gøre, ophæves enhver personlig identitet, og mennesker reduceres til funktioner: NN, gidseloffer. I TV-A 4/10 blev en sagesløs amerikaner omtalt som tornadooffer, og i TV-A 9/10 mødte man en mineejer, da en dansk kalkmine blev genåbnet.

Niels Birger Wamberg, dansk forfatter og hundeven (!), har taget sig en latter, når man i opslagsværker konfronteres med samme problemstilling, idet der fx står: Wilhelm Voigt, tysk småforbryder, skomager; Landru, fransk møbelhandler og massemorder; Christina Harbo, legatstifterinde; Lembcke, dyreven; Fernanda, prostitueret tyrkinde; Petersen, dansk jernbanepassager!

Lad aldrig dronning Margrethe blive ledsaget af tekster som ‘broåbnerske’, ‘præsidentmodtager’ eller andre aktuelle funktionsbetegnelser. Hun er dronning, slet og ret.

Stavning

En udsendelse kaldte sig (TV-P 1/10) Naturligviis. Det skal vistnok være raffineret, og bestræbelsen er da udmærket. Men viis staves ikke længere med to i‘er, sådan som ordet gjorde før 1986.

Ordet førlighed blev gengivet “førerlighed” i TV-A 4/10. Det er dels forkert, dels kan det give anledning til misforståelser.

En tekstning i TV-A 15/9 rummede den forkerte form “formandsskab”; der burde stå formandskab.

Der var også et s for meget i “kossak” (TV-A 9/10); der skulle stå kosak.

Stil

Efter min mening skal man vogte sig for hyppig brug af udtrykkene takke ja og takke nej. De efterlader en flov, petitjournalistisk smag i munden, dog åbenbart ikke på den, der anvendte dem i TV-A 5/10.

Jeg synes også, man placerer dansk politik på legepladsniveau, når det i TV-A 24/9 hedder: “Justitsminister Hans Engell bliver nu skældt ud af Socialdemokratiet.”

Job

Retskrivningsordbogen anerkender kun flertalsformen job ikke jobs. Men jobs har stor udbredelse. I RA 7/10 levede de to former side om side, idet redaktøren sagde jobs, reporteren job. I TV-A 17/9 sagde studieværten “skaffe flere jobs”. Jeg foreslår DR at bruge job. I bestemt form flertal er jobbene bedre end jobsene.

Fortalelser

Der er ingen ide i at gøre meget ud af den slags i Sprogbrevet. Når en medarbejder i TV-A 17/9 taler om “den konservative medlem”, skyldes det ikke usikkerhed mht. kønsforhold.

Det må have været en fortalelse af de mindre uskyldige, når en højtstående medarbejder i DR som begrundelse for indførelse af en ny tv-teknik, der kan påføre seerne store udgifter, anfører flg.: “først og fremmest af hensyn til elektronikindustrien” (TV-A 24/9). Jeg må have hørt forkert, eller også må det dreje sig om en fortalelse, evt. en katastofal beskæring.

Billedsprog

“Pundet er ved at banke bunden ud af EMSens udslagsmargin” (P1 24/9). Vi må håbe, at journalisten selv har været imponeret af sit billedsprog. Vi andre har svært ved lissom at se det for os!

“Den internationale luftbro er næsten gået i stå” (RA 24/9) er ikke meget bedre, og brugen af øremærke nedenfor er heller ikke velegnet her: “Danske soldater er endnu ikke øremærket til det nye udrykningskorps” (TV-A 2/10).

“Det er her, den europæiske dagsorden stilles” (TV-A 27/9). Ulideligt og fejlagtigt: Dagsordener sættes, de stilles ikke.

Sprogprisen

Hidtil er DR’s sprogpris givet til landskendte stemmer fra radio og tv. Denne gang har prisudvalget peget på en medarbejder ved Københavns Radio, oven i købet en yngre kvindelig medarbejder! Navn: Nina Høgsberg.

I indstillingen skriver professor Erik Hansen på bedømmelseskomiteens vegne (og med pausekommatering) blandt andet:

“Nina Høgsberg er en fremragende udøver af det man kunne kalde det gedigne sprog.

Hun er tydelig, præcis og korrekt, men aldrig tør.

Hendes udtale er så passende konservativ at de ældre kan acceptere den, men ikke mere gammeldags end at de unge kan bære over med den. Hun er blandt de få som har en perfekt og naturlig intonation, hvilket forudsætter at hun ikke er mere benovet over mikrofonen end at hun faktisk hører efter hvad hun selv siger.

Hun har humor, men forfalder aldrig til vandet petitjournalistisk vid. Hun er engageret i sit stof, men stiller sig aldrig i vejen med påtrængende og anstrengt originale formuleringer – eller udslidte klicheer.

Hun lever med i sit stof, og når hun afleverer det, mærker man helt ud i sproget at det er noget hun har på hjerte, noget væsentligt som hun absolut må fortælle os. Et interview har tit karakter af forhør eller effektiv udpumpning, men Nina Høgsberg gør interviewet til en samtale, en samtale mellem to mennesker der begge er engageret i et emne. Den trygge atmosfære hun skaber i sit studie, skyldes i høj grad hendes sprogbrug. Den signalerer venlighed og interesse for emnet.

Vi beundrer og glæder os over de sproglige genier og originaler i politik, på teatret og i radio og fjernsyn, men vi kan ikke lære noget af dem, vi kan ikke bruge dem som idealer.

Bliver man derimod bedt om at nævne et sprogligt ideal, en god målestok, i DR, kan man roligt pege på Nina Høgsberg. Det er svært at nå hendes standard, men det er nyttigt og realistisk at prøve.”

Kort

Vi slap heller ikke i denne måned for klassikeren “årsagen til flyulykken skyldes muligvis ophænget af motorerne” (RA 6/10).

“– alt det valutauro, vi har –” (TV-A 22/9). Uro er fælleskøn.

“Danmark har strukket sig meget langt” (P1 5/10). Nej, landet har strakt sig meget langt, min herre!

“Kultiverede ris mistede efterhånden deres evne til at sprede sig” (TV-FA 24/9). Det lyder som en dårlig oversættelse af engelsk ‘cultivated’. Ris kan dyrkes, de er ikke kultiverede i dansk sprogbrug.

Dårlig oversættelse ligger ligeledes bag udtrykket “Det kan betyde døden for hundreder af tusinder af somaliere” (RA 24/9). Vi siger hundredtusindvis.

Udtryk som det borgerkrigshærgede Bosnien, de tørkeramte landmænd, den konkurstruede virksomhed, sygdomsramte danskere (RA 1/10) bliver let til lidt tunge, klicheagtige og knirkende vendinger, uden mundtlig karakter. Ufrivilligt komisk blev det i TV-A 16/9, da en medarbejder talte om det betalingsramte Hafnia.

“Det er ikke længere asbest, der er skyld i lungesygdomme hos isolationsarbejdere” (RA 10/9). Man havde fundet frem til, at det ikke som tidligere antaget var asbest, der var årsag til lungesygdommene. Men faktisk siger udsagnet noget andet, nemlig at det tidligere var asbest, men nu er noget andet.

“Den russiske mafia rækker nu også til Danmark”, hed det i TV-A. Senere i indslaget hørte man, at organisationen “rækker nu også til Vesten”. Denne brug af række virker distraherende på mange.